Muskelsvindfonden lancerer i efteråret 2024 en landsdækkende foredragsturné, som bringer værdifuld viden og fællesskab ud til medlemmerne i deres nærområder.
Den nye turné, der går under navnet “TÆT PÅ”, skal ruste deltagerne til at håndtere de udfordringer, som følger med livet med muskelsvind eller ALS, samtidig med at de får mulighed for at møde andre i samme situation.
Muskelsvindfonden kommer til dit nærområde
Pris
Det koster 50 kr. for betalende medlmmer
Prisen inkluderer kaffe/the og et let aftensmåltid
Bliv medlem nu
“Vi ved, hvor vigtigt det er for vores medlemmer at kunne deltage i arrangementer tæt på deres bopæl. Mange har udfordringer med at rejse langt, så det er afgørende, at vi kan møde dem der, hvor de er. Med denne foredragsturné ønsker vi at skabe en tryg ramme, hvor deltagerne kan få ny viden og dele deres oplevelser med andre.”
Mere end bare viden – det handler også om fælleskab
Signe Lund understreger, at arrangementet ikke kun handler om at informere, men også om at styrke fællesskabet blandt deltagerne.
“Vi forventer, at deltagerne går hjem med konkrete redskaber til at tackle deres hverdag, men også med en følelse af at være en del af et stærkt fællesskab. Det er vores håb, at denne turné kan bidrage til at skabe varige forbindelser og give deltagerne en ny forståelse af, hvordan de kan navigere i deres liv med muskelsvind,” siger hun.
Indsigtsfulde temaaftener
Foredragsturnéen besøger i første omgang Odense, Aabenraa og Aalborg, hvor der vil være temaaftener ledet af eksperter inden for feltet, herunder familieterapeut Heidi With fra Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, som vil dykke ned i emnet “Erkendelse”. Derudover deltager politisk afdeling og medlemsafdelingen.
Signe Juhler Lund forventer at besøge flere byer i 2025.
Tilmelding