Grøn koncerts publikum kan i år glæde sig til at opleve et af de største navne på den danske musikscene: Tobias Rahim.
Med Tobias Rahim som første navn på plakaten åbner Grøn for billetsalget i dag med et brag. Efter et historisk år i 2023, hvor Muskelsvindfonden og Tuborg for første gang kunne melde alle koncerter totalt udsolgt, står Grøn stærkere end nogensinde før, når hele Danmarks koncertturné kommer på hjul igen fra den 18.-28. juli.
Det er første gang Tuborg og Muskelsvindfonden byder Tobias Rahim velkommen på scenen, og der er med ham lagt op til et brag af en fest for både nye Grøn-gængere og trofaste publikum.
Tobias Rahim udtaler:
“Jeg tror, jeg kommer til at ødelægge festen…altså smadre den. Med eksistentiel passion. Jeg har drømt om Grøn-scenen, siden jeg samlede pant til festen som barn.”
Klik her og få overblik over, hvornår Grøn til en by nær dig
Rahim har stået øverst på ønskelisten
“Grøn er festen, alle vil med til,” skrev musikjournalist Simon Staun sidste år i Fyens Stiftstidende, og med en af landets stærkeste live-artister på plakaten, håber Tuborg og Muskelsvindfonden, at billetsalget starter med et brag.
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Den blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men den er også 100vis af fantastiske pårørende, medarbejdere, engagerede samarbejdspartnere og mere end 1.000 frivillige, der er med til at sætte verden i bevægelse.
Det går overskuddet til
Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden, udtaler:
“Vi er sindssygt stolte af, at Tobias Rahim har sagt ja til at være en del af årets Grøn-turné. Det er ingen hemmelighed, at han er en artist, som længe har stået øverst på ønskelisten til Grøn. Nu må det gerne bare blive juli, så vi igen kan samle publikum med fest, fællesskab og fantastisk live-musik af Tobias Rahim og resten af årets stærke line-up, som vi løfter sløret for i de kommende uger.”
Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Tuborg, udtaler:
“Denne tid er en af de bedste på året, hvor vi endelig kan få lov til at løfte sløret for al den fantastiske livemusik, danskerne kan opleve på Grøn til sommer. Hos Tuborg glæder vi os til igen at bidrage til det unikke fællesskab, der er på Grøn mellem artister, frivillige og publikum. Det bliver en fest!”
En erfaren debutant på plakaten
I 2021 stormede Tobias Rahim ind på de danske hitlister sammen med Andreas Odbjerg med kæmpehittet “STOR MAND”. Siden har Tobias Rahim leveret en perlerække af ørehængere med kæmpe hits som “Mucki Bar”, “Flyvende Faduma” og “Vi 1”. Med sin evne til at kombinere følsomme budskaber i poetiske tekster med popballader og dansable rytmer er det intet under, at Tobias Rahim år efter år er blandt de mest streamede artister i Danmark.
Efter sit gennembrud i 2021 har Tobias Rahim været et gennemgående navn på plakaterne til sommerens festivaler, som det også var tilfældet i 2023, hvor han foruden Orange Scene på Roskilde også besøgte bl.a. Smukfest, Tinderbox og Northside. Nu er tiden så kommet til, at Tobias Rahim skal indtage Grøn Scene for første gang, når Grøn, som sidste år kunne fejre 40 år med en udsolgt turné, traditionen tro besøger otte danske byer fra 18.-28. juli.
Skynd dig at sikre en billetFå overblik over årets turne 2024:
Uge 29:
18. juli: Tårnby
19. juli: Kolding
20. juli: Aarhus
21. juli: Aalborg
Uge 30:
25. juli: Esbjerg
26. juli: Odense
27. juli: Næstved
28. juli: Valby