Det er sjovt, når alle er med
Muskelsvindfonden og DR Big Band arrangerer hver sommer cirkusforestillingen Cirkus Summarum, hvor børn og barnlige sjæle kan møde de kendte og elskede figurer og værter fra DR’s børneunivers.
Det er både magisk og mangfoldigt, når bl.a. Motor-Mille, Rosa, Onkel Reje og Hr. Skæg m.fl. mødes i levende live i cirkusmanegen.
Læs mere herunder
Indholdet i forestillingen og rammerne omkring Cirkus Summarum og den tilhørende legeplads foran cirkusteltet tilrettelægges, så Muskelsvindfondens vision om et samfund med plads til forskelle er en helt naturlig del af hele cirkus-atmosfæren.
Cirkus Summarum blev opført første gang i sommeren 2009. Forestillingen spiller i både København og Aarhus, og overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde for børn og unge med muskelsvind og deres familier.
Frivillige driver legepladsen
På Cirkus Summarum er det kun frivillige, som driver legepladsen foran cirkusteltet. Som frivillig kan du dermed lave alt fra at bemande en legeaktivitet til at sælge merchandise og popcorn eller scanne billetter i indgangen. Man er tilknyttet det samme hold i hele perioden, man er frivillig. Man kan tilmelde sig fra blot to dage til hele perioden. Når man har fri, kan man frit hygge sig på pladsen, i spiseteltet eller tage på tur sammen.
Læs hvad pengene går tilBliv frivillig
Cirkus Summarum er drevet af passionerede frivillige, som skaber en unik oplevelse for alle gæster - børn såvel som forældre