Muskelsvindfondens
frivillige
Muskeltérkorps

Bliv en del af vores Muskeltérkorps og vær med helt tæt på børn og unge med muskelsvind. Du kan gøre en konkret og mærkbar forskel, når du er med til at give børn og unge nogle gode oplevelser.

Hvad er en muskeltér?

En muskeltér er frivillig til weekender i Muskelsvindfondens regi, hvor forældre med muskelsvind eller forældre til børn med muskelsvind sidder til møder/foredrag. Imens sørger muskeltérerne for at lave hyggelige og spændende aktiviteter for de børn som er med.

Som muskeltér skal man ikke have en speciel baggrund. Det vigtigste er dit drive, engagement og den måde du møder andre mennesker på og særligt børn.

Kernen i muskeltérkorpset:

At skabe uforglemmelige oplevelser for børn med muskelsvind og søskende.

At bidrage til at skabe empowerment hos børnene

At være en hjælpende hånd

Opgaven som muskeltér består i at lave underholdning for børn, både med og uden muskelsvind. Der kan både være børn, der sidder i  en kørestol og har meget brug for hjælp, der kan være børn, som er dårligt gående grundet deres muskelsvind, og der kan også være børn som slet intet fejler, men som enten er søskende til et barn med muskelsvind eller barn af en forælder med muskelsvind. Når der er tale om muskelsvind, kan det både dreje sig om fysisk funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder.

Den vigtigste funktion, vi som muskeltérer har, er at møde børnene i øjenhøjde og se dem som alle andre børn. Vi gør det hele mere tilgængeligt og viser dem vejen, frem for at fokusere på begrænsninger. Hvem siger måske, at man skal lege med lego på gulvet?

Som muskeltér melder du dig til når du har tid og lyst.

Alt det praktiske

Vil du være muskelter?

Du kan altid kontakte medlemskonsulent Tine Højgaard Jensen hvis du ønsker at være muskeltér eller bare vil høre mere på tlf. 61240239.

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk