I Danmark skal mennesker uanset funktionsvariation have mulighed for at leve selvstændige og frie liv
– men sådan er virkeligheden langt fra
Flere og flere mennesker med handicap lever isolerede i deres hjem, fordi de får nej til hjælperordning. Tal dokumenterer, at antallet af hjælperordninger er faldet med 18 % de seneste seks år – vi har løsninger til at stoppe den katastrofale udvikling.
Problem
Alt for mange mennesker, som har behov for en hjælperordning, får nej fra deres kommune. Og alt for mange mennesker bliver skåret i deres hjælp.
Løsning
Muskelsvindfonden anbefaler overordnet set, at politikerne får lavet en reform på handicapområdet, som på lang sigt løfter de dyre hjælperordninger væk fra kommunerne. Vi har også tre andre politiske løsninger, som på kort sigt kan igangsættes. Se neden for.
Flere konkrete løsninger
Muskelsvindfonden har fem løsninger til, hvordan du politisk kan sikre, at mennesker med handicap får den rette hjælp.
-
Den konkrete udfordring
Antallet af tildelte hjælperordninger er faldet med 20 % og mennesker med bliver isolerede uden mulighed for uddannelse, job, venner eller fritidsaktiviteter. De mister retten til at leve det liv, som de ønsker.
Den politiske løsning
Danmark er brug for en handicapreform, som bl.a. omfatter en løsning på, hvordan vi kan løfte hjælperordningen ud af kommunernes forvaltning.
Vi skal sikre et højere fagligt niveau, og vi skal undgå kommunernes incitament til at spare penge. -
Den konkrete udfordring
Kommunerne revurderer årligt hjælpen, der bevilliges borgere med handicap, selvom de har en kronisk fx har muskelsvind, deri kke bliver bedre fra år til år, tværtimod. Det er unødvendig sagsbehandlingstid, det skaber utryghed hos borgeren – som ofte må tage fra fra job eller uddannelse for at gå til endnu et møde.
Den politiske løsning på kort sigt
Har mennesker en sygdom, hvor funktionsevnen ikke forbedres, er det unødvendigt at kommunerne indkalder til årlige revurderinger. Indfør i stedet tro-og-loveerklæringer, som vi kender det fra f.eks. hjælpemiddelområdet eller fra enlige forsørgere, der får tiskud.
Den langsigtede værdi
Det sparer både en masse kommunal sagsbehandlingstid og det skaber tryghed for mennesker med behov for hjælp.
-
Den konkrete udfordring
Mange kommuner udmåler hjælp efter paragraf § 95 til mennesker, som er afhængige af hjælp til madlavning, pleje, toiletbesøg etc.
Hjælp efter § 95 er helt grundlæggende meget usammenhængende og ufleksibel. Man skal planlægge sit liv efter meget nøje afmålte tidspunkter, og hjælpen er kun i hjemmet.Man kan altså ikke komme på uddannelse, tage i biografen eller andre aktiviteter, som er en del af hverdagen
Den politiske løsning
Der er fra politisk side kommet forslag om, at man lovmæssigt samler hjælp efter § 95 med § 96.
§ 96 er den fleksible og sammenhængende hjælperordning (BPA-ordningen), hvor mennesker med fysiske handicap kan leve et liv på lige fod med mennesker uden handicap. Muskelsvindfonden støtter dette forslag.Se lovforslaget på side 14ff – her (Bemærk i lovforslaget findes også den estimerede udgift til forslaget)
-
Den konkrete udfordring
Får et menneske med fysisk handicap afslag på sin ansøgning om hjælperordning, begrundes det ofte i kommunens vurdering af ansøgerens arbejdslederevne. Man skal nemlig kunne være arbejdsleder for at få en hjælperordning (BPA). Kommunen skønner, om man er i stand til at varetage denne opgave, og hvis ikke man er det, har kommunen pligt til at oplære den enkelte.
Afgørelsen kan ankes, men Ankestyrelsen er ofte tilbageholdende med at omgøre kommunens afgørelse, netop fordi der indgår dette element af skøn, som reelt er umuligt at kontrollere for Ankestyrelsen, som aldrig har mødt det pågældende menneske. Man er derfor, som menneske med hjælperordning (BPA), retsløs i disse sager.
Den politiske løsning
Hvis et menneske med handicap ikke selv kan fungere som arbejdsleder, bør man kunne udpege en pårørende eller ven i stedet. Alternativt kan kommunen varetage opgaven.
Vigtigst er, at kommunerne ifølge loven har pligt til at støtte den enkelte i at varetage rollen som arbejdsleder og ikke mindst oplære dem i rollen. Det sker bare ikke, og det skal der strammes op på. Ankestyrelsens undersøgelse fra februar 2019 viser, at kun halvdelen af kommunerne oplærer i arbejdslederrollen.
Den langsigtede værdi
Alle mennesker er født lige, men ikke alle kan det samme. I Danmark giver vi alle mulighed for at have et job, en familie/kæreste og et fritidsliv med verdens bedste handicapkompenserende ordning nemlig hjælperordningen. Politikerne ønsker mere end nogensinde, at alle skal “bidrage”, men det kræver også, at man har muligheden for at bidrage, hvad enten det er på arbejdsmarkedet, i familien, som frivillig eller noget helt fjerde – og for nogle betyder det, at man skal have en hjælperordning.
-
Den konkrete udfordring
Et år eller mere. Så lang tid kan man risikere at vente på hjælp. Muskelsvindfonden har eksempler på mennesker, som venter alt for lang tid, før der kommer svar på deres ansøgning om hjælp. Det skyldes, at der i dag ikke er fastlagte tidsfrister for, hvor lang tid en sagsbehandling må tage. Måske fordi der kan være et økonomisk incitament for kommunen at trække tiden. Vi har oplevet mennesker, som venter i over et år på hjælpen.
Den politiske løsning – kortsigtet
Indfør maksimal tidsfrist for sagsbehandlingen, når personer har søgt om en hjælperordning.
Det er enkelt og gratis.
Den langsigtede værdi
Det koster ikke noget at indføre rimelige tidsfrister, men er helt afgørende for det enkelte menneskes liv og muligheder.
Livet kan blive sat på pause, og i pausen kan livet gå i stå. Både fysisk og psykisk. Så ventetiden kan give andre udfordringer som angst og depressioner – og tyndslidte pårørende.
Vil du vide mere?
Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Vi giver ordet til mennesker i klemme
- 28/11 2022
“Det er kommunens valg, at det skal foregå på denne ydmygende måde”
- 12/12 2022
“Grotesk at jeg skal bevise
noget, kommunen godt ved” - 21/06 2022
Kommuner bryder loven for at undgå at bevilge hjælperordning
- 07/02 2023
Med min hjælperordning ville jeg kunne være statsminister
- 27/03 2013
Ankestyrelsen: Kommunen må ikke udmåle BPA efter hjemmehjælpsstandarder
- 23/11 2021
Kommune giver afslag på sportsstol: Du kan bare dyrke en anden sport