Muskelsvindfonden får jævnligt henvendelser fra medlemmer, der har haft merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, og som flytter fra én kommune til en anden kommune
Og pludselig udebliver den månedlige merudgiftsydelse uden nogen som helst information om det. Ofte går borgeren bare ud fra, at det er helt i orden, for kommunen må jo vide besked …
Og måske kender kommunen også reglerne, men når det er bekvemt for kommunen ikke at kende reglerne, lader kommunen som om den ikke kender dem.
Reglerne siger nemlig, at hvis man har merudgiftsydelse i den tidligere kommune, så skal den nye kommune fortsætte med at udbetale ydelsen, indtil den nye kommune træffer en ny afgørelse, der jo med en vis sandsynlighed bør ligne afgørelsen fra den gamle kommune.
Folketingsmedlem René Skau Björnsson har i Folketinget spurgt socialminister Benedikte Kiær, hvordan borgeren egentlig skal kunne vide, at sådan er reglerne.
Hertil har ministeren svaret:
“Hvis en borger flytter og orienterer kommunen om, at man fraflytter kommunen, bør den pågældende kommune oplyse om, hvilken betydning det har for borgerens handicapkompenserende ydelser, herunder også merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100. Det følger af kommunernes generelle vejledningsforpligtelse. Noget tilsvarende gælder derfor også for tilflytningskommunen, når den bliver opmærksom på borgerens behov for handicapkompenserende støtte.”
Blandt andet Århus Kommune har af Det Sociale Nævn fået sig et smæk over næsen for ikke at give nye borgere vejledning og rådgivning, men Århus Kommunes næse kan erfaringsmæssigt tage imod mange smæk, hvis det kan styrke kommunens kasse og svække borgerens kasse.
Med andre ord: Man må selv passe på, at kommunen ikke begår socialbedrageri over for sine egne borgere.
Læs spørgsmål og ministerens svar her