Man kan godt få bevilget mere end én el-scooter/kørestol

Jørgen Lenger

20. jan 2010

På et konkret spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg

“Kan ministeren give nogle eksempler på, i hvilke tilfælde det er lovligt og sandsynligt, at en kommune bevilger mere end én kørestol, elektrisk scooter eller lignende til en person med betydeligt nedsat eller ingen gangfunktion?””

har socialminister Karen Ellemann præciseret, at reglerne om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder ikke er til hinder for, at en borger med betydeligt nedsat eller ingen gangfunktion får bevilget mere end en kørestol, elektrisk scooter eller lignende.

Ministeren henviser til, at det fremgår af den gældende vejledning (nr. 97 af 5. december 2006), “at bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til, at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som mulig”

Hun henviser videre til servicelovens § 112, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der skal ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv.

Hun tilføjer, at “i det omfang der på baggrund af en konkret og individuel vurdering er behov for mere end et hjælpemiddel eller forbrugsgode for at afhjælpe de varige følger af borgerens funktionsnedsættelse, kan disse hjælpemidler eller forbrugsgoder bevilges efter servicelovens §§ 112 og 113”.

Problemstillingen er blevet aktuel, fordi der er kommuner – f.eks. Århus Kommune – der simpelt hen har indført, at man aldrig bevilger mere end én kørestol. Dette er naturligvis ulovligt, for kommunen skal foretage en individuel vurdering af behovet, og der kan være mange grunde til, at man har brug for både en kørestol og en el-scooter eller har brug for både en elektrisk og en manuel kørestol.

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk