ALS og Sklerose er ikke det samme

Jane W. Schelde

23. nov 2016

Mange tror fejlagtigt, at diagnosen ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose), er det samme som sklerose. Det handler formentlig om navnet, men det til trods er der tale om to vidt forskellige sygdomme med hver sine symptomer og forløb.

Forskellen på ALS og Sklerose

ALS er en nervesygdom, som giver lammelser, der forværres over tid. En del mennesker med ALS får også demens og adfærdsændringer, men langt fra alle med ALS.

Sklerose er derimod en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. Den kan også give lammelser og derudover kan den give føleforstyrrelser, synsnedsættelse, vandladningsforstyrrelser og kognitive problemer.

Muskelsvindfonden arbejder for ALS

Til trods for sammenfalde i navne har de to sygdomme altså intet med hinanden at gøre, og derfor er der også tale om to helt forskellige patientforeninger.

Mennesker med sklerose skal henvende sig til Scleroseforeningen, mens det for mennesker med ALS er Muskelsvindfonden. Som et supplement til Muskelsvindfonden er også RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM), som har den faglige ekspertise og kan rådgive eller undervise mennesker med ALS.

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk