Muskelsvindfonden har sagt ja til at deltage i den nystiftede alliance for retssikkerhed mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Handicaporganisationer (DH). Muskelsvindfonden vil gerne bidrage til, at der sker forbedringer på området allerede i år.
– Det er helt nødvendigt, at der sker noget med retssikkerheden. Det er i høj grad tid til at handle, sådan lyder det fra Thomas Krog, som er chef for den politiske afdeling i Muskelsvindfonden.
Han er med i den nystartede alliance, der blev nedsat i marts 2021 med fokus på at styrke retssikkerheden på handicapområdet. Han er en af flere personer, der repræsenterer handicapområdet. Alliancen skal finde løsninger og derigennem styrke retssikkerheden på handicapområdet. Muskelsvindfonden vil præsentere en retssikkerhedspakke med otte punkter.
Læs mere om den nye alliance her.
Arbejdshandskerne skal på fra starten
– Muskelsvindfonden har i løbet af vinteren holdt en række møder med andre handicaporganisationer, bevægelsen #enmillionstemmer og partiernes handicapordførere, og vi oplever en tydelig enighed om, at retssikkerheden på handicapområdet gradvist er forsvundet. Ankestyrelsens alt for høje omgørelsesprocenter viser det, og stigning i antallet af sager i de forskellige handicaporganisationer understreger også et mønster, fortæller Thomas Krog og fortsætter:
– I den nye alliance sidder KL også med ved bordet. Det kan være et positivt tegn på, at der nu fra KL’s side er større vilje til forandringer end tidligere. Er det tilfældet, kan alliancen gøre en forskel på relativt kort tid. Sender handicaporganisationerne, socialrådgiverne og KL i fællesskab forslag til politikerne, er det svært for Folketinget at afslå dem. Derfor er Muskelsvindfonden med.
Thomas Krog understreger dog, at han har en klar forventning om, at alliancen tager arbejdshandskerne på allerede fra første møde på tirsdag d. 20. april.
Der bør ske noget inden for 2021
Ifølge beskrivelsen af alliancen arbejdes der med både en kortsigtet og langsigtet fase. Den kortsigtede fase handler om at udarbejde konkrete tiltag her og nu, som kan spille ind i bl.a. Finansloven for 2022. Det er positivt, vurderer Thomas Krog:
– Muskelsvindfonden foreslog i september 2020 politikerne at vedtage en samlet retssikkerhedspakke, fordi behovet er så enormt. Vi havde god dialog med mange politikere, men der var desværre ingen retssikkerhedspakke i finansloven, der blev vedtaget 2020. I år prøver vi endnu mere ihærdigt og meget gerne i samarbejde med alle, der reelt ønsker forbedret retssikkerhed på socialområdet.
En opdateret retssikkerhedspakke er klar til første møde
Med i tasken til møderne i retssikkerhedsalliancen har Thomas Krog derfor en opdateret ”retssikkerhedspakke” med løsninger.
Det handler om disse otte løsninger, som Muskelsvindfonden har udarbejdet:
- Retssikkerhedsfond for at fjerne det økonomiske incitament til at skære ned
- Mere tryghed om bevilget hjælp ved kronisk sygdom
- Bedre beskyttelse (opsættende virkning), når kommunen vil skære i borgerens hjælp
- Tryghed ved overgangen fra barn til voksen
- Planlægning af overgang til pensionsalder
- Loft over sagsbehandlingstider
- Ensstyrket og neutral Ankestyrelse
- Ret til second opinion fra fagfolk
Find alle løsningerne foldet ud herunder.
Retssikkerhedspakke
Muskelsvindfondens otte løsninger
-
Muligheden for at spare penge på at udskyde eller træffe forkerte – og ulovlige – afgørelser skal fjernes fra kommunerne.
Det vil sige, at Ankestyrelsen kunne idømme kommuner en bod, som de skal indbetale til en retssikkerhedsfond.
Et lignende forslag er kommet fra Advokatsamfundet, som i juni 2020 offentliggjorde en rapport med analyse og anbefalinger til at øge retssikkerheden for udsatte borgere med handicap
Muskelsvindfonden mener dog, at pengene går til en fond, der tilbagebetaler pengene til kommunerne – med flest penge til de kommuner, der træffer flest korrekte afgørelser i første omgang.
Se i øvrigt Advokatsamfundets rapport
-
Hvis funktionsevnen ikke er forbedret, skal borgeren ikke kunne få frataget sin hjælp. Kommunerne skal stoppe de årlige revurderinger hos borgere med kroniske lidelser. Den støtte, borgeren har fået tildelt, er den støtte, man har. Kun hvis en borgers livssituation har ændret sig, så den tildelte hjælp er unødvendig, skal kommunen kunne reducere hjælpen.
Der indføres en tro-og-love-erklæring om, at borgeren skal give kommunen besked, hvis han/hun oplever blivende forbedringer i sit funktionsniveau, som man kender det fra f.eks. hjælpemiddelområdet.
Det sparer både en masse kommunal sagsbehandlingstid, at de ikke årligt skal revurdere oplagte sager. Samtidig giver det borgerne en uvurderlig tryghed, der blandt andet giver bedre overskud til at klare den del af livet, der ikke handler om kommunal sagsbehandling.
-
Der er brug for at få udvidet antallet af områder, der er omfattet af varslingsordningen. Det har haft kæmpestor positiv betydning, at varslingsordningen blev indført på BPA-området, så brugerne er trygge ved, at deres sag i det mindste skal igennem Ankestyrelsen, inden deres almindelige aktive liv kan stoppes.
Det er underligt og uden logik, at nogle paragraffer er omfattet, mens andre ikke er. Alle servicelovens paragraffer med praktisk hjælp bør omfattes. Muskelsvindfonden har blandt andet oplevet problemer med manglende varsling i forhold til paragraf 41 og 44 på børneområdet og paragraf 83 og 85 på voksenområdet.
-
Når en ung med handicap fylder 18 år og overgår til voksenhandicapområdet, skal det sikres, at der er kontinuitet i hjælpen til den unge. Det vil sige, at den praktiske hjælp i hjemmet og ud af huset til f.eks. uddannelse, fritidsaktiviteter og sociale arrangementer, der er bevilget efter servicelovens børneparagraffer, ikke må stoppes, før den unge har fået en afgørelse efter voksenparagrafferne.
Der skal samtidig gælde en varslingsperiode, så der er tid til at få afprøvet sagen i Ankestyrelsen, hvis den unge er uenig i kommunens afgørelse efter voksenparagrafferne.
-
Der skal sættes et max over, hvor lang tid en kommune må være om at træffe en afgørelse, efter at der er ansøgt om f.eks. hjælperordning (BPA).
Der sættes frister både ved nyansøgninger og ved sager, der er hjemvist af Ankestyrelsen.
Desuden skal Ankestyrelsen have kompetence til at træffe en afgørelse som første instans, hvis kommunen ikke træffer afgørelsen inden for den fastsatte tid. Sagsbehandlingstiden er nemlig et problem, når borgeren først skal igennem en kommunal sagsbehandling, så til Ankestyrelsen, hvor sagen kan blive hjemvist og så fornyet kommunal sagsbehandling.
Lang sagsbehandlingstid går hårdt ud over borgeren, fordi han/hun typisk først søger, når der reelt er brug for hjælpen for at få hverdagen til at fungere. Forslaget begrænser samtidig kommunernes mulighed for at spare penge ved at trække tiden.
-
Ankestyrelsen har mistet sin status i befolkningen som troværdig neutral dommer, og styrelsen skal derfor gentænkes. Ankestyrelsens forhold til henholdsvis kommunerne og borgerne skal gøres lige, så KL ikke sidder i noget fora i Ankestyrelsen, som handicaporganisationerne ikke også er repræsenteret i. Kommunerne skal ikke have mulighed for at søge rådgivning i enkeltsager, som borgerne ikke har. Begge dele for at Ankestyrelsen bedst muligt kan være placeret i midten, når de skal afgøre den uenighed mellem borger og kommune, som en anke til Ankestyrelsen er udtryk for.
Der skal i langt højere grad lægfolk med ved bordet i Ankestyrelsen, når der afgøres sager på handicapområdet. En ung jurist i Ankestyrelsen kan ikke forventes at have tilstrækkelig indsigt i livet med handicap til at kunne gennemskue konsekvenser af afgørelser om boligindretning, handicapbiler, bostøtte, ledsagerordning, BPA m.m.
Ankestyrelsen skal indstille sin rotationsordning blandt medarbejdere, så de i højere grad har mulighed for at lære områderne at kende og sætte sig ind i konsekvenserne af deres afgørelser.
Ankestyrelsen skal tilføres midler, der reducerer det eksisterende pres for hurtige afgørelser, som fører til elementære og menneskelige fejl i et stigende antal afgørelser.
Endelige skal almindelige retssikkerhed genoprettes, så borgeren altid har mulighed for at kommentere kommunens genvurdering, inden Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. -
-
På nogle områder mangler der helt klart tilstrækkelig faglighed i kommunerne. Derfor skal der indføres en ret for borgeren til at få en neutral instans med stærk faglighed som VISO, et specialsygehus eller lignende til at kigge på sin sag og komme med input til sagen, inden kommunen træffer afgørelse.
Kontakt Muskelsvindfondens politiske chef
-
Thomas Krog
Politisk chefthkr@muskelsvindfonden.dk
Andre udvalgte artikler til dig
- 15/09 2020
Det koster ikke noget at øge retssikkerheden
- 12/07 2011
En kommune må ikke pludselig ændre taksten for BPA-ordninger
- 21/01 2021
Når intimitet bliver et vilkår for hjælp
- 09/12 2019
Muskelsvindfondens kronik får minister i tale
- 28/01 2019
Brev fra ministeren: Stram op på sagsbehandlingen
- 22/01 2018
Mens Jimmy venter på kommunen, bliver han dårligere og dårligere
- 11/01 2019
Politikere vil sikre hjælp
- 02/11 2020
Ulla: Det er en menneskeret at kunne komme rundt i byen i kørestol
