Det giver elever med handicap og kroniske sygdomme faglige problemer, at skolerne ikke følger reglerne for sygeundervisning og supplerende undervisning. Problemet er stort, viser nye tal fra Danske Patienter. Uacceptabelt mener Muskelsvindfonden, som arbejder for at få strammet reglerne op
God trivsel blandt elever med muskelsvind
Elever med muskelsvind trives mindst lige så godt i skolen, som elever generelt gør. Det viser Muskelsvindfondens trivselsundersøgelse. Til gengæld afslører undersøgelsen også, at alt for mange elever med muskelsvind kæmper med faglige problemer.
I den landsdækkende trivselsundersøgelse siger 73 procent af 4.-9. klasserne at de er ”Helt enige” eller ”Enige” i, at de klarer sig godt fagligt i skolen. Blandt børn med muskelsvind på de samme årgange er det blot 54 procent.
Ekstra fravær giver udfordringer
Tallene fra undersøgelsen viser, at en grund til de faglige problemer er det ekstra fravær fra skole, som følger med, når man har muskelsvind. Godt 30 procent af 4.-9. klaserne med muskelsvind siger, at de på grund af deres muskelsvind bliver hjemme fra skole enten ”En dag om ugen eller mere” eller ”2-4 dage om måneden” Når så stort fravær ikke kompenseres har det naturligvis konsekvenser for det faglige niveau.
Og fraværet bliver kun sjældent kompenseret. Nye tal fra Danske Patienter viser, at de færreste elever med fravær bliver kompenseret tilstrækkeligt. Af forældrene til kronisk syge børn svarer blot tre procent, at deres barn har modtaget sygeundervisning, mens otte procent har modtaget supplerende undervisning. I gennemsnit går der desuden hele 60 fraværsdage, før skolen kontakter forældrene for at afstemme behov for ekstra undervisning. Efter reglerne skal de gøre det, når der er udsigt til at fraværet i alt overstiger 15 dage.
Uddannelse af afgørende
Det er tal, Muskelsvindfonden tager seriøst. Dels går de færreste med muskelsvind ud af 9. klasse og kommer i lære som murer, frisør eller mekaniker. Dels er der stigende krav til faglighed for overhovedet at komme ind på de gymnasiale uddannelser. Når fagligheden bliver reduceret allerede i folkeskolen kan det sålaedes have alvorlige konsekvenser for den enkeltes mulighed for senere i livet at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så har den manglende faglige opfølgning på fravær ikke alene alvorlige konsekvenser for den enkelte men også for samfundsøkonomien.
Se de nye tal fra Danske Patienter her
