21 elever med muskelsvind har deltaget i Muskelsvindfondens robotprojekt, som har vist meget positive resultater
Muskelsvindfondens robotprojekt har været en stor succes, viser evalueringen af projektet. 21 børn og unge med muskelsvind har fået mulighed for at deltage i undervisningen i skole og på gymnasie ved hjælp af en telepresence-robot.
– Resultaterne af robotprojektet kan være med til at bane vejen for teknologiske løsninger, der kan mindske konsekvenserne af et højt skolefravær. Samtidig viser vores projekt, at en robot kan være med til at fastholde elevernes tilknytning til klassen, selv om de ikke fysisk kan være til stede, siger projektkoordinator Sofie Skoubo.
I evalueringen af projektet har Muskelsvindfonden spurgt alle deltagere om deres oplevelser og erfaringer med at bruge en telepresence-robot i undervisningen. 72 % af deltagerne i projektet føler, at de har gået mere i skole nu, end før robotten blev en del af dagligdagen. Dette på trods af at mange af deltagerne ikke har været fysisk til stede på skolen gennem hele 2020.
Mange af deltagerne fortæller om gode oplevelser med robotten. Fraværet er hos nogen blevet mindsket markant
Evalueringen viser også, at robotten bruges i mange forskellige sammenhænge, blandt andet i gruppearbejde, i frikvarter og udenfor. Lærerne er gode til at inkludere deltagerne i undervisningen og stille spørgsmål til dem. Eleverne oplever, at de er en del af klassen og undervisningen uden at være fysisk til stede.
– Mange af deltagerne fortæller om gode oplevelser med robotten. Fraværet er hos nogen blevet mindsket markant. En mor fortæller, at hendes søn havde 25 % fravær hvert år, men efter at robotten er kommet, er der næsten ikke noget fravær, siger Sofie Skoubo.
Robotten har gjort en forskel
Robotten har gjort en stor forskel for deltagerne i projektet. Mange af eleverne har givet deres robot et navn, og klassekammeraterne husker eleven på en anden måde, end hvis eleven slet ikke var til stede. Et højt fravær kan have store konsekvenser, hvis klassekammeraterne aldrig ved, hvornår deres ven er til stede. Ved hjælp af robotten har klassekammeraterne nu en ven, som de kan regne med, er i skole.
Mange børn og unge med muskelsvind kæmper med høje fraværsprocenter, uden at der bliver gjort noget ved det. Efterspørgslen på en robot har været stor i 2020, hvor 13 ud af 21 deltagere har været totalt isoleret og ikke været i skole fysisk i 9 måneder. Robotten har været deres eneste mulighed for at deltage i undervisningen og fællesskabet.
Lettere at bruge end andre digitale løsninger
Deltagerne fortæller samtidig, at robotten er meget bedre end andre digitale løsninger som Google Mets og ZOOM. Robotten giver børnene og de unge friheden til selvbestemmelse, hvor de eksempelvis kan ”række hånden op” og bevæge hovedet rundt, så de kan se hele klassen. Og for skolen og lærerne krævede de andre digitale løsninger via computeren mange ressourcer. Det betød bl.a., at eleverne, der ikke var til stede fysisk, ofte blev glemt. Robotten er en lettere løsning. Den skal blot oplades om natten, sættes frem på bordet, tændes og så kan eleven koble sig på.
COVID-19 har haft positiv indvirkning på digital undervisning
Robotprojektet blev indledt i maj 2020, da Muskelsvindfonden fik en mio. kr. fra Socialstyrelsen til projektet. Formålet var at give børn og unge med muskelsvind mulighed for at deltage i undervisningen under COVID-19, men også fremover.
Desuden var målet, at robotterne skulle sikre fællesskab og mindske følelsen af isolation og ensomhed hos børn og unge med muskelsvind. Under COVID-19 er der generelt blevet skabt gode erfaringer med digital undervisning, og disse erfaringer har bidraget til at skabe større motivation for skolerne til at tage imod ny teknologi i undervisningen.
Robotten skal ses som en ressource – ikke en barriere
Erfaringerne fra robotprojektet viser, at det kræver både rådgivning og vejledning til skolerne, hvis robotterne skal give positivt resultat. Robotteknologi er helt nyt og noget, som sjældent bliver brugt på uddannelsesinstitutionerne. Evalueringen fastslår, at det kræver en god rådgivning at få integreret robotten i klassen og få implementeret den som en del af fællesskabet.
Det skal ikke være ressourcekrævende at få robotten ind i klassen, men det skal være en hjælp for både lærerne og eleven
– Der har været mange tvivlsspørgsmål fra lærerne, som har været bekymret for de etiske og sikkerhedsmæssige aspekter ved at få robotteknologi ind i klassen. Når jeg kommer ud på skolerne, har det derfor været vigtigt først at præsentere robotten, så lærerne forstår, hvor simpel teknologien er, og hvad robotten kan og ikke kan, siger Sofie Skoubo.
Det skal ikke være ressourcekrævende at få robotten ind i klassen, men det skal være en hjælp for både lærerne og eleven, der ikke kan være fysisk til stede. Ved hjælp af de rette værktøjer og vejledning er det muligt at få lærerne til at føle sig trygge og se robotten som en ressource frem for en barriere.
Brug for mere erfaring og viden
Det fremgår desuden tydeligt i evalueringen, at der er brug for mere erfaring og viden i brugen af robotten. Det skal sikre tryghed for skolerne og gøre teknologien endnu bedre og mere stabil og samtidig give mulighed for at udbrede teknologien til andre målgrupper.
– Der er et stort potentiale i robotten også i forhold til andre målgrupper, der har problemer med højt skolefravær. Muskelsvindfondens erfaringer kan nemt overføres til andre, mener Sofie Skoubo.
Robotten har været på sin ultimative prøve under COVID-19. Hensigten er dog at skabe en teknologisk løsning, som også fremover kan være med til at sikre færre fraværsdag for børn og unge med kroniske sygdomme og dermed undgå de både faglige og sociale konsekvenser, det medfører, når de ikke kan være fysisk til stede i undervisningen.
Læs evalueringsrapport af projektet her