Kommunikationsafdelingen. Foto: Anne Mette Welling
10. februar 2015
”Vi har altid villet klare os selv og forsøgt at leve så almindeligt som muligt. Og så er vi familiemennesker. Vi gør meget sammen som familie, fordi det er det, vi gerne vil.”
Sådan lyder ”opskriften” fra Mette og Per Larsen, når de skal sætte ord på, hvorfor det er lykkedes dem at holde sammen på familien og hinanden, selv om Mads’ muskelsvind blev en del af deres hverdag.
”Mads har da udfordringer i kraft af sit handicap, men det kan vi ikke lave om på. Sådan er det bare. Måske tager det lidt ekstra tid, men så er det heller ikke mere. Hans handicap har ikke styret vores liv, fordi vi ikke har villet lade det styre. Vi har en positiv tilgang til tilværelsen, så vi er ikke gået i sort og ment, at det var synd for os,” siger Per.
Kan prikke til hinanden
Da Mette og Per fik beskeden om Mads’ diagnose, reagerede de meget forskelligt. Mette blev ked af det, mens Per lukkede sig inde i sig selv og prøvede at få styr på alt det praktiske. I den periode kunne de let blive irriteret på hinanden og komme lidt på kant, fordi de ikke forstod hinandens reaktioner.
”Ja, jeg var frustreret over, at Per sad oppe om natten og ikke ville tale om det,” siger Mette, som selv havde behov for at sætte ord på tingene.
Men de fik tacklet deres frustrationer, fordi de ville have det til at lykkes. De gik ikke til psykolog, men fik bl.a. input fra familiekurser i Muskelsvindfonden, hvor de i nogle tilfælde blev opdelt efter køn. Her fik de vendt tingene og fik gode fif.
Og da først de blev bevidst om hinandens forskelligheder og efterhånden også kendte hinanden godt, har der ikke været behov for at snakke om den slags.
”
Vi udvikler os netop, når vi giver hinanden modspil
Mette Larsen
”Men vi er ikke bange for at sige noget til hinanden, hvis vi er uenige. Vi udvikler os netop, når vi giver hinanden modspil. En anden vigtig ting har været, at det ikke bare er den ene af os, der styrer. Vi har set eksempler på mødre, der styrer, og fædre, der ikke har nogen rolle. Her er vi fælles om tingene,” siger Mette og er glad for den åbenhed, de har.
Det samme er Per: ”Jeg kan godt prikke til Mette, hvis jeg synes, hun har svært ved at give slip og f.eks. lade Mads være alene hjemme, mens vi besøger nogle venner i nærheden. Der er det nok moderinstinktet, der kommer frem.”
Men deres forskelligheder har ikke noget med Mads’ handicap at gøre, mener de. De ville reagere på samme måde, hvis Mads ikke havde muskelsvind. Det handler mere om, hvordan de er som personer.
Det er gået godt
Når parret ser tilbage på Mads’ og Jacobs opvækst, synes de, at de har gjort mange ting godt. De har opdraget begge drenge til at tage ansvar og blive selvstændige. De har stillet krav til begge drenge og givet dem pligter. De har selv begge haft fuldtidsjob på nær en kort periode, hvor Mette var på nedsat tid. Det stoppede, da Mads blev teenager og selv foreslog, at hans hjælper lige så godt kunne tage ham til fysioterapeut i stedet for hans mor.
Så de har levet meget tæt på et helt almindeligt familieliv og har prioriteret sport meget højt, fordi det er noget, alle i familien er gået op i. Mette og Per har også holdt fast i deres egen sport og koordineret det, så de kunne være væk på skift.
”
Set i bakspejlet har vi måske været alt for hårde ved os selv, fordi vi gerne ville klare os selv, og det er nok ikke alle, der vil vælge at gøre det på den måde, men det var det, vi helst ville
Per Larsen
Men en ting, de ifølge Per har været rigtig dårlige til, har været at få andre til at passe drengene, så de kunne gøre noget uden børn. Ud over én kæresteweekend om året er det ikke blevet til så meget, fordi behovet ikke har været der, mener de. Og aflastning har aldrig været på tale.
”Set i bakspejlet har vi måske været alt for hårde ved os selv, fordi vi gerne ville klare os selv, og det er nok ikke alle, der vil vælge at gøre det på den måde, men det var det, vi helst ville,” siger Per.
”Ja, og når vi har været af sted, så har vi været nogle værre høns. Så snart vi vågnede, ville vi gerne hjem igen,” tilføjer Mette med et grin.
Om familien
Hun 45 år, økonomichef
Han 48 år, statsautoriseret revisor
Gift i 19 år, to børn: Mads 18 år (har muskelsvind), Jacob 16 år
Andre udvalgte artikler til dig
- 09/04 2020
Ingen skal udsættes for det, vi har været udsat for
- 20/09 2019
Familie står af rotteræset og sejler på eventyr
- 12/02 2021
Vi lytter til børnenes sociale behov
