Elevrobotter til undervisning har spredt sig fra kun at inddrage elever med muskelsvind til også at omfatte børn og unge fra andre målgrupper. Et nyt samarbejde mellem Muskelsvindfonden, SIND og Rigshospitalet er med til at udbrede målgruppen. Muskelsvindfonden skal nu præsentere projektet ved en høring på Christiansborg
Telepresence-robotter. Et ikke særligt mundret ord for de robotter, som i dag står rundt omkring i landets klasseværelser. Det er en lille robot-Avatar – altså en robot-stedfortræder – som er til stede i rummet, mens eleven følger med hjemmefra via en tablet. Robotten kan række hånden op, tale, høre og se samt vise følelser med øjnene. 
Robotten sikrer, at børn og unge alligevel kan være en del af klassens sociale og faglige fællesskab, selv om de er syge eller indlagt. Muskelsvindfonden håber, at robotterne kan blive et fast tilbud for alle, der har behovet.
Høring på Christiansborg
Torsdag d. 14. oktober 2021 skal Muskelsvindfondens projektkoordinator Sofie Skoubo præsentere projektets resultater for politikerne på Christiansborg ved en høring om teknologi, læring og inklusion.
– Mit ønske er, at telepresence-robotter bliver et fast tilbud fremover for dem, der har et behov, og at det kan være en del af værktøjskassen for dem, som har et højt sygefravær. Og generelt håber vi, at politikerne vil være lydhøre over for nogle af de løsninger, som findes. Der er faktisk et problem i forhold til, at børn og unge med højt sygefravær ikke får den undervisning, de har krav på, siger Sofie Skoubo.
Fravær mindskes markant med en elevrobot
Robotprojektet blev indledt i maj 2020, da Muskelsvindfonden fik en mio. kr. fra Socialstyrelsen til projektet. Formålet var at give børn og unge med muskelsvind mulighed for at deltage i undervisningen under COVID-19, men også fremover.
Desuden var målet, at robotterne skulle sikre fællesskab og mindske følelsen af isolation og ensomhed hos børn og unge med muskelsvind. Under COVID-19 er der generelt blevet skabt gode erfaringer med digital undervisning, og disse erfaringer har bidraget til at skabe større motivation for skolerne til at tage imod ny teknologi i undervisningen.
En følelse af tilstedeværelse uden at være fysisk tilstede
En evaluering af projektet viser, at 72 % af deltagerne føler, at de har gået mere i skole nu, end før robotten blev en del af dagligdagen. Dette på trods af at mange af deltagerne ikke har været fysisk til stede på skolen gennem hele 2020.
Eleverne oplever, at de er en del af klassen og undervisningen uden at være fysisk til stede. Det kræver noget ekstra af skolen at implementere robotterne i undervisningen, men til gengæld bidrager det i høj grad til, at børn og unge, som er i risiko for ikke at færdiggøre en ungdomsuddannelse, rent faktiske gennemfører. En pige fra 3.G siger om projektet:
– Havde det ikke været for den lille (til tider nuttede) AV1 Avatar, som jeg navngav Bob, i mit forsøg på at gøre situationen lidt sjovere, havde jeg ikke haft den flotteste studenterhue liggende på min bogreol lige nu.”
Lovgivningen overholdes ikke
Baggrunden for projektet er ganske simpel, men også ganske alvorlig. Når børn og unge har fravær fra skole, har de ret til at få kompensation. Det kan være, ved at eleven får bevilliget hjemmeundervisning. Men lovgivningen bliver ikke overholdt eller i hvert fald meget sjældent. Faktisk er det kun syv procent af børn og unge, der var berettiget til sygeundervisning, som fik det tilbudt. Det viser en undersøgelse fra Danske Patienter i 2016.
Andre relevante artikler til dig
- 02/02 2021
Robotten er Lauras og andre elevers øjne, ører og stemme
- 22/04 2020
Corona: Robotter kan hjælpe elever, som er isoleret hjemme
- 20/05 2020
Robotterne kommer – heldigvis
- 07/01 2021
Skolerobotter er med til at sikre faglig og social trivsel
- 01/12 2020
Det værste er at blive overset – selv om jeg er her
