Hvem så du?
Christina Jensen på 22 år har altid været overvægtig; men hun er også meget aktiv, spiser sundt og dyrker motion næsten dagligt. Til trods for sin sunde og aktive livsstil oplever Christina ofte, at folk har et bestemt syn på hende på grund af hendes overvægt.
”Mange har en opfattelse af, at alle overvægtige mennesker er dovne og lever af junkfood, slik og kage. Jeg er selv blevet mødt med fordommene om, at det er min egen skyld, at jeg er overvægtig, og at jeg bare skal tage mig sammen, hvis jeg vil tabe mig. Men det har aldrig hjulpet mig at få at vide, at jeg skal tage mig sammen. Snarere det modsatte; folks kommentarer gør, at jeg føler mig som en fiasko, og jeg bliver enormt ked af, at jeg ikke er god nok, som jeg er.”
Ifølge Per Nielsen, formand i Adipositasforeningen – Landsforeningen for Overvægtige, – er Christina ikke ene om at have det sådan. Han har dagligt kontakt til foreningens medlemmer og hører derfor mange af de fordomme, som de hver især møder.
”De mest udbredte fordomme er, at overvægtige mennesker er dovne, uintelligente, umotiverede, uden viljestyrke og selv er skyldige i deres overvægt. I virkeligheden er der over 200 forskellige årsager til, hvorfor mennesker bliver overvægtige; det er ikke ”bare”, fordi de ikke kan kontrollere deres madindtag og ikke dyrker motion, som mange ellers tror – og derfor kan man ikke bare sige: ”spis mindre – bevæg dig mere” til alle overvægtige mennesker,” siger Per Nielsen og uddyber:
“Folks fordomme er et spejl af den manglende viden, der er omkring årsagerne til overvægt. Selv i dele af sundhedssystemet er der ikke en dybdegående indsigt i, hvad overvægt er, og hvordan man behandler problemet. For at komme fordommene til livs er en del af løsningen derfor, at overvægt bliver betragtet som en kronisk sygdom. Sker det, vil samfundet med tiden forstå, at overvægt ikke er selvforskyldt, og at det kræver anden behandling end slankekure at behandle overvægt.”
Både Per Nielsen og Christina Jensen understreger, at man skal passe på med at være fordomsfuld over for overvægtige mennesker; ligesom man ikke bør dømme mennesker med handicap, tatoveringer, anden hudfarve osv.
”I stedet for at dømme på forhånd bør man i stedet prøve at hjælpe; man ved jo ikke, hvad personen har med i bagagen, og hvad personen har været igennem, når man ikke kender dem. Jeg ville ønske, at der var nogle, der havde stoppet mig, da jeg var lille. Jeg har altid haft et madmisbrug og spist det dobbelte af, hvad jeg skulle, men hverken min familie, min læge eller andre fortalte mig, at min vægt var for høj. Så jeg vidste jo ikke, at jeg var overvægtig, før jeg blev ældre og selv forstod det. Så hvis jeg havde vidst tidligere, at jeg havde et madmisbrug, var jeg måske ikke endt på 130 kg,” siger Christina og fortsætter:
“Men det er bare så tabubelagt at kommentere på folks vægt; man kan godt synes, at det er synd for folk, der har brækket en arm, men det er de færreste, der synes, det er synd, at man er overvægtig – og så er det nemmere at undlade at kommentere på det og undlade at forsøge at hjælpe og foreslå, hvordan man kan gøre noget ved det. Og selvfølgelig gør det ondt at få at vide, at man er overvægtig, men man kan først gøre noget ved det, når man ved, at der er noget galt. Kampen alene er næsten umulig,” slutter hun.
Andre udvalgte artikler til dig
- 13/06 2017
Hvem ser du?
- 13/06 2017
David Fjäll, 42 år
- 13/06 2017
Mette Matzen, 28 år
- 13/06 2017
Ibbi El Hani, 29 år
