Af Maja Nørskov Grosser
Hvad er det værste ved, at dit handicap ikke er synligt?
Jeg har daglige smerter i ryg, nakke og skuldre, som fysisk udtrætter mig, fordi jeg hele tiden skal holde smerten på afstand. Disse smerter kan andre ikke se. Derudover har jeg kognitive og psykiske udfordringer, som er en del af min hjerneskade.
Jeg fik en neuropsykologisk undersøgelse i 2017, som viste, at jeg på mange områder er normalt fungerende, men at jeg har udfordringer i form af kognitive vanskeligheder ved koncentrationen, arbejdshukommelsen og mental fleksibilitet.
”
Disse problematikker kan omverdenen ikke se på mig, men det er kampe, jeg kæmper hver dag for at kunne have et godt liv. Det kan være svært at sige det højt på uddannelsen, mit praktiksted eller i familien, hvis jeg har det skidt, fordi de ikke kan se det på mig
Udfordringerne gør, at jeg nemmere bliver udtrættet i min hverdag og ikke kan rumme lige så mange planer, som andre unge på min aldre. Det kræver derfor, at jeg passer på med, hvor meget jeg laver hver dag, og at jeg får tid til at restituere, så jeg også kan klare at gå i skole og senere passe et arbejde.
Disse problematikker kan omverdenen ikke se på mig, men det er kampe, jeg kæmper hver dag for at kunne have et godt liv. Det kan være svært at sige det højt på uddannelsen, mit praktiksted eller i familien, hvis jeg har det skidt, fordi de ikke kan se det på mig. Over for familien er det svært, fordi jeg tit melder afbud til arrangementer pga. træthed. De forstår ikke altid, at jeg skal bruge min weekend på at lade op til en ny uge.
En anden problematik ved det usynlige handicap er, at der i min opvækst kun har været fokus på min spasticitet. De kognitive udfordringer er jeg først selv blevet opmærksom på, da jeg blev voksen. Det har krævet en omvending for mig selv og kræver, at jeg lytter til min krops signaler på en anden måde.
Opfatter du dig selv som et menneske med handicap?
Både og. Når jeg tænker på mig selv som ”Maja”, er det ikke mit handicap, som fylder mest. Det er mit store grin og mit fjollede humør, som fylder mit selvbillede.
Men når jeg tænker over mit liv, og hvordan jeg også er, så ser jeg mig selv som et menneske, der har et handicap og nogle daglige udfordringer. Men når jeg lytter til min krop og laver de rette grænser omkring mig, har jeg et godt liv, og så fylder handicappet ikke så meget.
Har du mødt fordomme og misforståelser i forhold til dit usynlige handicap?
Ja, desværre. Folk tror ikke altid på, at jeg har indlæringsvanskeligheder og kognitive udfordringer, fordi jeg også får gode karakterer. Men jeg bruger meget lang tid på at studere og længere tid på at nå et resultat. Der kan andre godt reagere ved at sige ”så kan du jo ikke have indlæringsvanskeligheder, når du alligevel kan få gode karakterer.”
Da jeg var lidt yngre, og jeg fortalt andre børn/unge om, at jeg er spastisk lammet i højre side, kunne de godt finde på at slå på min arm og sige ”kan du mærke det?”. Det gjorde tit ondt. Jeg må ofte forklare, at min lammelse betyder, at jeg har svært ved at balancere, at jeg f.eks. ikke kan lægge neglelak på og har svært ved at støvsuge.
”
Folk tror ikke altid på, at jeg har indlæringsvanskeligheder og kognitive udfordringer, fordi jeg også får gode karakterer. Men jeg bruger meget lang tid på at studere og længere tid på at nå et resultat
Når jeg siger det til voksne i dag, er deres typiske reaktion: ”ej, det kan man slet ikke se. Det skjuler du sørme godt.” På den ene side er det rart, at andre ikke kan se mit handicap. På den anden side kan det være svært, når jeg så fortæller om mine udfordringer både fysisk og kognitivt, fordi de ofte bagatelliserer det eller ikke forstår det.
Maja Nørskov Grosser
24 år
Diagnose: Cerebral Parese (CP)
Job/uddannelse: socialrådgiverstuderende
Andre udvalgte artikler til dig
- 27/11 2020
Det er da pisseirriterende at være slap
- 01/11 2020
Jeg er lidt stolt, over at være kommet så langt
- 24/01 2021
Svært at være så tæt på “normalen”
- 26/11 2020
Mit handicap kan ikke ses, når jeg sidder ned
