Hvorfor støtter Muskelsvindfonden forskning?
Forskning gør en forskel. Den skaber håb, nye muligheder og konkrete løsninger for mennesker med muskelsvind.
I mange år har vores RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) været førende i forskning om, hvordan livet med muskelsvind kan forbedres, men i takt med den medicinske udvikling er behovet for forskning vokset. Vi skal sikre, at Danmark følger med – og derfor har Muskelsvindfonden etableret et ambitiøst forskningsprogram.
Vores mål er at fremme nye behandlinger, forbedre livskvaliteten og tiltrække de dygtigste forskere til området. Forskningen finansieres bl.a. af overskuddet fra Grøn Koncert, og i 2026 uddeler vi op til 8 mio. kr. til projekter, der kan gøre en reel forskel. Forskning er ikke bare tal og laboratorier – det er fremtiden for mennesker med muskelsvind og ALS.
Der uddeles midler to gange årligt, i marts og september. Deadline for ansøgninger til næste uddelingsrunde er d. 8. februar 2026
Få overblik over vores forskningsprogram herunder
Søg støtte