Hvem ser du?

Foto: Per Gudmann

13. jun 2017

I Muskelsvindfonden er en af vores mærkesager at skubbe til fordomme og påvirke holdninger til mennesker med handicap. Vi stræber som forening efter at skabe plads til forskelle; ikke kun for mennesker med handicap, men for alle – uanset køn, etnicitet, seksualitet, størrelse, alder osv.

Det er nemlig ikke kun mennesker med handicap, der bliver mødt af fordomme på grund af deres udseende. Mennesket skaber helt automatisk fordomme og sætter mennesker, vi ikke kender, i kasser – udelukkende baseret på, hvordan personen ser ud ved første øjekast. Det betyder, at vi har en række ubevidste og instinktive reaktioner, som dagligt påvirker vores adfærd mere end vi ved, og som gør, at vi hurtigt reagerer på og dømmer mennesker, der skiller sig ud fra mængden og ikke passer ind i de rammer, vi kender.

I forbindelse med temaet fordomme i medlemsbladet Muskelkraft har vi sat fokus på sprog og fordomme og mere specifikt; hvordan vi taler om minoriteter uden at stigmatisere gennem vores sprog.

Som en del af temaet præsenterer vi fem forskellige mennesker, som alle har oplevet at blive dømt ud fra deres udseende. Til hver af personerne spørger vi ”hvem ser du?” og lader det være op til læseren at vurdere, hvem personen er.

Bedøm selv og læs mere om de enkelte nedenfor.

Ibbi El Hani, 29 år

Kvinde sidder i stol

  • Ufaglært flygtning fra Mellemøsten 
  • Bor i et ghettokvarter 
  • Rengøringskone på Herlev Hospital 
  • Gift som 16-årig og mor til 3 børn 
  • Ikke god til dansk – taler kun lidt engelsk 
  • Har ingen etnisk danske veninder 

Eller: 

  • Jordemoder på svangre- og barselsafdelingen på Rigshospitalet 
  • I gang med at uddanne sig til skuespiller 
  • Bor i lejlighed på Østerbro 
  • Taler flere sprog bl.a. dansk, engelsk, marokkansk og spansk 
  • Skriver sine egne sange 
  • Født og opvokset i Danmark 
Se, hvem det er her

Mette Matzen, 28 år 

Kvinde sidder i kørestol

  • Dyr for samfundet  
  • Kørestolsbruger med muskelsvind 
  • Afhængig af hjælpere 
  • Ingen uddannelse  
  • Bor på institution 
  • Uværdigt liv 

Eller 

  • Uddannet jurist  
  • Frivillig i Børns Vilkår 
  • Underviser børn i mobning, inklusion og det digitale liv 
  • Aktiv i bestyrelsen for Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) 
  • Spiller klaver og synger 
  • Elsker kaffe og går tit på café med venner 
Se, hvem det er her

David Fjäll, 42 år

Mand sidder på hug foran frugt og grønt

  • Grønthandler 
  • Bor i et socialt boligbyggeri 
  • Den yngste af en søskendeflok på 5 
  • Småkriminel  
  • Familiesammenført med kone og børn 
  • Taler gebrokkent 

Eller: 

  • Kendt, svensk tv-vært på SVT Sport 
  • Stifter af produktionsselskabet Dobb2.0  
  • Bor i Stockholm 
  • Far til to børn 
  • Uddannet bachelor i marketing og reklame 
  • Adopteret fra Eritrea, da han var 5 måneder 
Se, hvem det er her

Christina Jensen, 22 år

Kvinde står i en butik

  • Doven  
  • Storforbruger af junkfood, slik og kage 
  • Ufaglært  
  • Single 
  • Naiv 
  • Spiser kun grønt af pligt 

Eller: 

  • Kæreste med Anders gennem 6 år 
  • Aktiv – træner 4-5 gange om ugen 
  • Arbejder hos en slagter 
  • Uddannet kok med medalje 
  • Arbejder 50 timer om ugen 
  • Bor på en gård i Kvistgård  
Se, hvem det er her

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk