Astrid Krag giver indirekte en irettesættelse af Ankestyrelsen
”Det er ganske enkelt ikke rimeligt – hverken over for borgeren eller over for hjælperne i ordningen – hvis timer, hvor der skal udføres aktiv tjeneste med almindelige hverdagsaktiviteter for borgeren, udmåles som rådighedstimer.”
Så klar og ligefrem er Social- og indenrigsminister Astrid Krags kommentar til Muskelsvindfondens artikel, der beskriver, hvordan kommuner med Ankestyrelsens opbakning misbruger rådighedstimer til at ødelægge en god, fleksibel og helhedsorienteret BPA-ordning. Ministerens kommentar kommer i et svar til Enhedslistens Jakob Sølvhøj, der har spurgt om ministerens holdning til artiklen på Muskelsvindfondens hjemmeside.
Klar holdning fra ministeren
”Min holdning er helt klar. Brug af rådighedstimer skal kun finde sted i de helt særlige tilfælde, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgeren. Det kan bl.a. være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov”, skriver Astrid Krag blandt andet i sit svar. Inden hun kommer med en usædvanlig klar løftet pegepinger.
”Jeg går naturligvis ud fra, at myndighederne, når de træffer afgørelse i konkrete sager, holder sig ovenstående for øje,” tilføjer ministeren.
Virkeligheden er, at myndighederne hidtil ikke har holdt sig det for øje.
Den groteske, men ikke enkeltstående sag
Artiklen, som Jakob Sølvhøj spørger til, fortæller om en afgørelse fra kommune og Ankestyrelse, hvor hjælperne direkte får besked på at være aktive, mens de kun får rådighedsløn.
”Dit behov for i løbet af dagen at få hjælp til for eksempel at åbne og lukke døre, bære tasker, hente drikkevarer mv. kan dækkes af rådighedstimer, idet der er tale om et spredt hjælpebehov,” skrev Ankestyrelsen i sin afgørelse.
Borgeren, Louise Druedahl, får dermed ødelagt sine muligheder for at have et aktivt liv, når næsten halvdelen af hendes vågne timer dækkes af rådighedstimer. Timer, hvor hun som udgangspunkt ikke må bruge sine hjælpere.
Tak for holdningerne. Nu skal der handles
”Vi er meget glade for, at Jakob Sølvhøj reagerede på artiklen om Louise ved at stille spørgsmål til ministeren. Og det er supergodt, at Social- og indenrigsminister Astrid Krag svarer så klart. Stor tak til dem begge. Vi må bare konstatere, at de gode holdninger ikke hjælper Louise og alle de andre i samme situation. De gode holdninger skal følges op af handlinger,” siger Thomas Krog, chef for handicappolitisk afdeling i Muskelsvindfonden.
Muskelsvindfonden kan se to veje til at sikre, at kommuner og Ankestyrelsen retter ind efter de klare politiske signaler. Den ene mulighed er, at ministeren i en vejledning eller bekendtgørelse helt præcist formulerer, at kommunerne ikke kan udmåle rådighedstimer i timer, hvor hjælperne rent faktisk arbejder. Ministeren kan præcisere, at der skal være minimum tre timers pause, hvor hjælperen ikke er aktiv, før man kan tale om et spredt hjælpebehov, hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgerne.
”En anden mulighed er, at politikerne kan slå fast, at kommunerne skal følge overenskomsten på området – også når det handler om rådighedstimer. Overenskomsten siger nemlig, at hjælpere, der bliver tilkaldt i løbet af en rådighedsvagt i hver time, de bliver tilkaldt, skal have 150 procent løn inklusiv tillæg. Det bliver så dyrt, at det hurtigt vil få kommunerne til at stoppe misbruget,” siger Thomas Krog.
Louise Druedahl og Muskelsvindfonden rejser problemet direkte ved et foretræde over for Folketingets Socialudvalg i morgen torsdag den 19. november 2020.
Læs historien om Louise Druedahl