Endelig kan Mohammad leve sit liv som andre unge. Han glædede sig ellers til, at han skulle flytte hjemmefra i 2017, men glæden blev kort. Københavns Kommune nægtede ham nemlig den nødvendige hjælp, han havde brug for for at kunne leve et selvstændigt liv.
Mohammad har muskelsvind, sidder i kørestol og har behov for hjælp til stort set alt. Alligevel fik han nej til en hjælperordning (BPA-ordning), som kunne sikre ham hjælp, når han havde behov for det. Afslaget betød, at han nærmest sad indespærret i sin lejlighed. Han var iført et håndklæde og havde ingen bukser på, fordi så kunne han møve sig hen til toilettet, hvis han pludseligt skulle tisse.
Efter flere års kamp, hjælp fra Muskelsvindfondens politiske afdeling og udbredt støtte i befolkningen via kampagnen #MohammadErFårked har Københavns Kommune nu besluttet sig for at give ham den hjælp, han har behov for.
”
Det er så overvælde at gå fra at have ingenting til at have alt. Jeg skal ikke gå på kompromis med livet mere
Mohammad Ebrahimi
– Det er så overvælde at gå fra at have ingenting til at have alt. Jeg skal ikke gå på kompromis med livet mere. Jeg bliver bare bekymret for dem som ikke har ressourcer til at klare sagerne mod kommunen. Til dem vil jeg sige, hvis du har en drøm, så bliv ved med at kæmpe for det ligegyldigt, hvor sort det ser ud for retfærdighed vil altid sejre, fortæller en glad Mohammad Ebrahimi.
Mohammad er ansigtet på mange
Mohammad blev via kampagnen #MohammadErFårked ansigtet på den manglende hjælp, som alt for mange mennesker med handicap oplever. Kommunerne har pligt til at sikre, at mennesker med handicap kan leve et aktivt liv og ikke er begrænsede på grund af manglende hjælp. I afgørelsen skriver Københavns Kommune at:
”Du har ret til borgerstyret personlig assistance jf. servicelovens § 96, stk. 1. Du bevilges borgerstyret personlig assistance med 24 timer pr. døgn Afgørelsen har virkning fra d.d.”
“Borgercenter Handicap finder, at du som følge af, at du har muskelsvind (…) har et omfattende behov for hjælp til personlig pleje, praktiske gøremål og ledsagelse, som gør det nødvendigt, at der ydes en ganske særlig støtte jf. servicelovens § 96, stk. 1.“
Mohammads sejr er vigtig
Muskelsvindfonden har set mange lignende sager, hvor mennesker trækkes igennem lange forløb uden, at det har konsekvenser for kommunerne, men masser af konsekvenser for de mennesker, der mangler hjælpen i hverdagen.
”
Det er fantastisk, at Mohammad endelig har fået den hjælp, han har behov for. Men hans sag er endnu et eksempel på, at en ellers fremragende lovgivning bliver tolket mere og mere restriktivt i både kommuner og hos Ankestyrelsen.
Danni Hillbrandt-Mogensen
Socialfaglig konsulent, Muskelsvindfonden
– Det er fantastisk, at Mohammad endelig har fået den hjælp, han har behov for. Men hans sag er endnu et eksempel på, at en ellers fremragende lovgivning bliver tolket mere og mere restriktivt i både kommuner og hos Ankestyrelsen. To gange har Mohammad tabt sin ankesag i Ankestyrelsen, selv om manden jo åbenlyst har brug for den hjælp en BPA-ordning giver for at kunne leve et værdigt liv. Det er ikke alene en menneskelig katastrofe, det er også bevis på, at der er brug for politisk indgriben, der i loven præciserer politikernes tanker om, at man skal kompenseres og kunne leve et aktivt liv, selv om man har et omfattende fysisk handicap, siger socialfaglig konsulent, Danni Hillbrandt-Mogensen.
Muskelsvindfonden arbejder for, at alle skal have ret til et aktivt og selvstændigt liv. Du kan læse mere om Muskelsvindfondens mærkesag herunder.
Læs om Ret til et selvstændigt livAndre relevate artikler til dig
- 01/11 2021
Mohammad: Jeg vil bare gerne leve mit liv
- 12/03 2022
Kathrine blev syg af manglende hjælp
- 07/02 2020
”Jeg lever i ufrivillig isolation”
- 21/06 2019
”Sørens” kamp med kommunen har foreløbig varet fire år