Socialministeriet anerkender problemerne ved hjælperordningen efter stærkt og vedholdende pres fra bl.a. Muskelsvindfonden og andre handicaporganisationer. Et kæmpe skridt mod reel genopretning af BPA-ordningen
Hjælperordningen (BPA) har i flere år været under massivt angreb fra kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL). Ankestyrelsen, som tidligere stoppede angrebene, har nu valgt at indtage rollen som overdommeren, der bevidst vælger at se den anden vej, mens slagene under bæltestedet hagler ind.
Men nu ser det ud til, at der sker noget. En stærk og vedholdende modoffensiv er godt på vej.
Første skridt mod genopretning af BPA
BPA-ordningen er en unik og værdifuld hjælp, der gør mennesker med omfattende fysisk handicap i stand til at deltage i og bidrage til samfundet og i øvrigt leve et liv med samme ønsker om familie, uddannelse, job og fritidsaktiviteter som alle andre. Det budskab forstår politikerne på Christiansborg.
I finanslovsaftalen for 2022 blev afsat 30 mio. kroner årligt til at bekæmpe kommunernes misbrug af de såkaldte rådighedstimer i en BPA-ordning. Timer, der aflønnes med en lavere takst, fordi hjælperen kun er til stede og kun undtagelsesvist må udføre en opgave for brugeren. De 30 mio. kr. er forhåbentlig blot første skridt på vejen mod en reel genopretning af BPA-ordningen.
Fire indsatsområder
Sammen med 10 andre handicaporganisationer i BPA-netværket var Muskelsvindfonden i 2019 med til at definere fire punkter, hvor vi straks satte ind over for politikere og Socialministeriet med oplysning om problemerne og forslag til løsninger.
De fire problemstillinger er:
- Misbrug af rådighedstimer.
- BPA-ordningen beskæres ved at udskille sundhedsydelser, som ikke længere må være en naturlig del af den hjælp, hjælperen yder.
- Hjælperen nægtes adgang til at følge med borgeren på sygehuset under indlæggelse.
- Det er blevet så svært at få en BPA-ordning, at mange med behovet holdes uden for ordningen og dermed mister muligheden for at leve aktive liv.
Fælles for de fire punkter er, at kommunernes angreb og Ankestyrelsens praksisskred betyder, at livet er blevet betydeligt sværere for mennesker med omfattende fysisk handicap, der vil andet og mere end et institutionslignende liv.
Sammen er vi stærke
Udover samarbejdet i BPA-netværket har vi også løbende dialog med både Handicapbranchen Danmark, der organiserer arbejdsgiverfirmaerne, og med FOA, der organiserer handicaphjælperne. Misbruget af rådighedstimer er en ting, vi alle er enige om, skal stoppes øjeblikkeligt. Samarbejdet og det fælles pres har helt sikkert været med til at sikre resultatet.
Muskelsvindfonden indledte med at skrive om Louise Druedahl i Muskelkraft. Louise deltog også med sin historie i et møde hos Dansk Erhverv, hvor FOA og folketingspolitikere var til stede. Ligesom hun har været med til foretræde i Folketinget. Et andet medlem, Erik Christensen fra Randers, stod frem i FOA’s fagblad med sin historie, og Muskelsvindfonden har sammen med de andre handicaporganisationer løbende fulgt op over for folketingspolitikerne. Og det altså med succes.
Ministeriet har lavet bruttokatalog
Men der sker også meget andet på BPA-området. Muskelsvindfonden stod bag, at der 1. juni 2021 var en forespørgselsdebat i Folketinget. Den mundede ud i, at ministeren lovede, at de i ministeriet ville arbejde med at belyse problemerne. Via aktindsigt har vi nu fået adgang til at læse et bruttokatalog, der oplister 10 problemstillinger omkring BPA-ordningen.
Læs bruttokataloget (åbner som pdf-fil i nyt vindue)
Det er et kæmpe skridt, at ministeriet nu har beskrevet problemerne i et notat, som partierne skal diskutere. Nu er det ikke bare handicaporganisationer, der siger, at området sejler. Udover de fire ovennævnte problemer tager bruttokataloget bl.a. også fat i den problematisk store forskel på BPA efter § 95 (hjemmehjælp) og BPA efter § 96 (hjælperordningen). Læs hele bruttokataloget på muskelsvindfonden.dk.
Det store problem, som SKAL løses
Muskelsvindfonden holder fast i, at det store og grundlæggende problem er, at det er blevet markant sværere at få tilkendt en BPA-ordning. Tallene viser, at tilgangen til BPA-ordningen næsten er halveret på blot tre år. Den opstramning betyder, at mennesker bliver forhindret i at leve et aktivt liv, fordi de simpelthen ikke får den tilstrækkelige hjælp.
I ministeriets notat er adresseret to indgange til det problem. Dels at man ikke kan nøjes med hjemmehjælp og ledsagerordning, hvis det i væsentlig grad begrænser mulighederne for at leve livet. Dels det problem, at en gruppe mennesker ikke er i stand til at være arbejdsleder, og alene af den grund får betydeligt dårligere hjælp.
Måske kan en løsning på de udfordringer blive en del af den reform, der følger af evalueringen af hele det specialiserede socialområde. Måske skal en løsning findes i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2023.
Sikkert er det, at vi sammen med de andre arbejder videre. Og vi er optimister. Udgangspunktet for at nå mærkbare resultater virker langt stærkere nu, end det gjorde for blot et år siden.
