Solen bagte over en udsolgt koncertplads på Amager, og trods tekniske problemer blev Grøn i går skudt godt i gang. I dag i Kolding er temperaturen mere kølig, men temperaturen blandt publikum og på scenerne fejler ikke noget.
Tuborg og Muskelsvindfonden glæder sig over fremmødet og den gode stemning blandt alle gæster.
Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen er også godt tilfreds.
– Grøn er meget vigtig for Muskelsvindfonden – både økonomisk som vores største indtægtskilde og som en del af vores DNA. Derfor har vi haft det rigtig svært med de sidste to års aflysninger. Men nu er vi tilbage – og det er ikke uden stolthed, at vi, som er kendetegnet ved, at vi ikke har kræfter til at løfte armene, alligevel formår at skabe noget, der er så stort som Grøn, og som også har betydning for andre, siger Simon Toftgaard Jespersen.
Formanden sender en særlig tak til alle de frivillige, som knokler for, at Grøn bliver en god oplevelse for alle gæster.
Turplan
21. juli 2022 – Amager
22. juli 2022 – Kolding
23. juli 2022 – Aarhus
24. juli 2022 – Aalborg
28. juli 2022 – Esbjerg
29. juli 2022 – Odense
30. juli 2022 – Næstved
31. juli 2022 – Valby
Køb billet her