Annemarie Mikkelsen gav som socialrådgiver i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) flere unge med muskelsvind et blidt skub til at komme ud af ”hulen” og blive frivillig på Grøn som hende selv
Til daglig var hun socialrådgiver i RCFM og havde kontakt til mennesker med muskelsvind, der havde brug for råd og vejledning. Men hver sommer igennem mere end 30 år har hun været med som frivillig på Grøn Koncert i sin sommerferie. Noget, som hun i dag er stolt over at have været en del af. Et kræwkort med nr. 1000 afslører hendes historik.
Til sommer springer hun over og tager i sommerhus, men i 2022 var hun med på en ’seniorordning’, som hun kalder det. Hun var med som frivillig i Aarhus og København.
74-årige Annemarie Mikkelsen er for længst gået på pension fra sit arbejde i RCFM, men at være en del af kræwet har hun ikke haft lyst til at slippe.
”Det giver mig vildt meget at være sammen med de unge. Jeg elsker det. Jeg har lært rigtig meget om livet, og hvad der skal til for, at det bliver godt,” siger Annemarie.
For nogle kræwer fungerede hun lidt som en mor – fru Mikkelsen blev hun kaldt, fortæller hun med et grin. Hun var i 40’erne, da hun blev frivillig første gang, og var derfor noget ældre end de fleste.
Men hun kom alligevel tæt på mange af de unge, som delte deres sorger og glæder med hende.
Sad alene med dagens fortjeneste
Annemarie husker, hvordan hun de første år sad i optællingen på Grøn og talte pengesedler. Når de havde 1000, lagde de stakken ned under ballen og begyndte på en ny stak. Tingene var noget primitive dengang.
”
”Det giver mig vildt meget at være sammen med de unge. Jeg elsker det.”
Annemarie Mikkelsen
frivillig, tidl. socialrådgiver
Eller senere kan hun mindes en episode, hvor hun efter koncerten i Aarhus sad alene i kontorvognen og passede på dagens fortjeneste, indtil en sikkerhedsvogn kom for at hente pengene. Hun sad der helt alene, mens alle andre så en vigtig fodboldkamp et andet sted på pladsen. Da to mænd med visirer og hunde kom for at hente pengene, var de meget bestyrtede over, at hun sad helt alene med den store sum.
”De syntes vist, det var ret voldsomt. Jeg kunne jo være blevet røvet. Men det tænkte vi ikke på dengang, men det er der siden kommet helt styr på, og i dag er der jo ingen kontanter på pladsen.”
Et år fik Annemarie tjansen i en vinbod på pladsen, som Grøn ville prøve af.
”Det var lidt hemmeligt, fordi Tuborg vist ikke måtte vide det. Men det var hyggeligt, og kl. 15 serverede vi ”god kaffe” til personalet. Det var kaffe med whisky. Det var ok dengang,” fortæller hun.
Tiden var anderledes, og Grøn var slet ikke så professionelt et arrangement som i dag. Det var mere græsrodsagtigt og meget mindre i format. Der var ikke lige så meget styr på sagerne, opmærksomheden på sikkerheden var anderledes, og der blev drukket mere blandt frivillige.
”Sådan er det ikke længere, og det er godt,” mener Annemarie.
Fik unge med muskelsvind med på Grøn
I sit arbejde som socialrådgiver kom Annemarie ofte ud til unge med muskelsvind, der var 18 år og netop blevet voksne. Nogle af dem sad i kørestol og havde ikke så stort et socialt liv. Derfor opfordrede hun dem til at komme på Grøn Koncert, møde nogle af de andre unge med muskelsvind, som kunne blive rollemodel for dem og ikke mindst blive en del af kræw-fællesskabet.
”Det har glædet mit hjerte, at det er lykkedes mig at få nogen af de unge til at være med. Det har betydet rigtig meget for mig at få dem ud af ”hulen”. I mit arbejde har Grøn Koncert ligesom været et ekstra redskab, fordi Muskelsvindfonden har den mulighed.”
Bekræftet i, at alle kan noget
Annemarie husker også en anden episode, der bekræftede hende i, at Muskelsvindfonden og Grøn kan noget, som andre ikke kan.
”
”Muskelsvindfonden og Grøn kan noget, som andre ikke kan.”
Annemarie Mikkelsen
frivillig, tidl. socialrådgiver
En ung mand i kørestol var på Grøn som frivillig, men sad bare i et hjørne af en bar, mens hans hjælper arbejdede. Han kunne ikke selv stå ved baren, men de andre frivillige fandt ud af, at han faktisk havde fuldstændig styr på, hvad de manglede i baren. Han kunne f.eks. sige, at nu skulle de sørge for mere øl.
”Han blev en kæmpe gevinst for den bar. Og så tænker jeg, at alle kan noget. Man skal bare lige finde ud af, hvad det er. Og det giver så meget på alle måder,” siger hun og hentyder både til publikum, de andre frivillige og ikke mindst den unge selv.
En souschef og en stok-ansvarlig
Annemarie Mikkelsen har haft polio som barn og går derfor altid med stok, og på Grøn kørte hun på crosser, hvis afstandene var for lange. Men det har aldrig betydet noget for den rolle, hun har haft som frivillig. Hun var sektionschef for gæsteområdets bar igennem flere år, hvor mange frivillige kom igen år efter år. Stemningen var god og sjov, og de frivillige fandt altid på skøre tiltag, som gjorde det endnu sjovere at være med. I baren var Annemarie sektionschef, en anden frivillig var souschef, og så var der den stok-ansvarlige.
”Det var ham, der altid skulle have styr på min stok og finde den, når jeg skulle bruge den. Jeg kom jo tit til at lægge den forskellige steder,” mindes hun.
Når Annemarie i dag tænker tilbage på alle de år, hun har været aktiv frivillig på Grøn, er hun både stolt og glad for, at hun kastede sig ud i det. Også selv om det nogle år var hårdere end andre – f.eks. når det øsregnede.
”Summen er, at det har været spændende, og jeg er i dag mange oplevelser rigere. Jeg har mødt så mange gode og ordentlige mennesker, og så har det været en fornøjelse at introducere det frivillige arbejde for vores unge mennesker. Det har betydet rigtig meget for mig,” siger hun.
