TAK FOR ALLE BILLEDER!
Over 700 mennesker har sendt et billede! Vi ses den 22. maj.
Klik her for at læse om demonstrationen
Tidligere artikel:
Muskelsvindfonden vil i samarbejde med Caspar Eric og Monica Lylloff mobilisere mennesker i en kampagne op til demonstration på Christiansborg den 22. maj 2024.
Handicapområdet sejler i Danmark, og regeringens svar er at sikre opbakning til en aftale på handicapområdet, der kun gør ondt værre. Udsigterne til en genopretning er dårlige.
Derfor er der d. 22. maj blæst til stor fælles demonstration i på Christiansborg Slotsplads, som Muskelsvindfonden bakker op om.
Mange vil møde op og stå sammen for at vise, at det her er en essentiel kamp for vores velfærdssamfund. Men endnu flere har ikke mulighed for at være der.
Måske fordi de ikke har hjælp til at komme afsted. Måske fordi de ikke har råd. Måske fordi de skal arbejde. Måske noget helt fjerde.
Vi vil vise opbakningen
De mennesker, som ikke kan komme på selve dagen, vil vi i et samarbejde gerne samle i en stor “fotocollage” på nogle bannere under demonstrationen. Det sker i et samarbejde med arrangørerne bag demonstrationen Caspar Eric og Monica Lylloff.
Vi skal samle så mange billeder som muligt for at vise, at vi er mange, der står sammen om, at mennesker med handicap har ret til et værdigt og aktivt liv.
Hvis du er én af dem, der ikke kan være fysisk til stede, men stadig gerne vil vise din opbakning, så send os et billede/selfie af dig.
Billederne vil vi bruge til en stor fælles grafik til deling på sociale medier og et fysisk banner til demonstrationen. Deadline er tirsdag d. 7. maj kl. 23.15
Hvert enkelt billede vil blive meget småt, men sammen vil de udgøre en stor mosaik af opbakning.
Vi håber, at mange vil være med og sprede ordet. Sammen er vi stærkest.
Formularen er udløbet!
Demonstration
Den 22. maj demonstrerer vi foran Christiansborg. Initiativtager til demonstrationen er Caspar Eric og Monica Lylloff
Læs om demo