Dette fællesskab er for unge mellem 16 og 25 år, der lever med en muskelsvinddiagnose. Her mødes unge fra hele landet for at dele oplevelser og tale om livet med muskelsvind – både det der er svært, og det der giver energi og glæde.
Gruppen giver mulighed for at være en del af et socialt fællesskab med andre, som forstår, hvordan det er at være ung med en kronisk diagnose. Gennem oplæg, workshops og samtaler kan du blive klogere på alt fra behandling og hverdagstips til spørgsmål om identitet, uddannelse, arbejde og relationer.
Vi skaber et trygt rum, hvor du kan dele dine tanker, få inspiration og støtte og møde andre, som er i samme fase af livet. Netværket har fokus på at styrke dig som ung med muskelsvind – både personligt og socialt.
Hvor: Vi mødes en gang om året på Musholm.
Kontakt: Kontakt Tobias Aske Kristensen fra vores medlemsafdeling toas@muskelsvindfonden, der sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til tilmelding.