Det forekommer, at en familie der i forvejen har bil er nødt til at anskaffe sig en ekstra bil, hvis et barn har et handicap og ikke kan transporteres i den almindelige bil. Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse om muligheden for dækning af driftsudgifter, herunder reparationer, på bil nr. 2.
Konkret handlede sagen om reparation af bilens forrude; men det fremgår, at principafgørelsen i det hele taget har til formål at afklare, i hvilket omfang der kan ydes hjælp til betaling af driftsudgifter, herunder reparationer, til en handicapbil, i situationer, hvor bilen alene bruges til befordring af barnet eller den unge.
Ankestyrelsen lagde til grund,
- at handicapbilen måtte antages helt overvejende at tjene til befordring af familiens søn, der havde muskelsvind,
- at familien ikke ville have haft to biler, hvis der ikke havde været et særligt kørselsbehov som følge af sønnens handicap,
- at sønnen var med i bilen, og at en hjælper førte bilen,
- og derfor havde familien ret til at få dækket udgiften til reparation af forruden.
Kommunen havde givet afslag, fordi forruden til handicapbilen ikke var dyrere end til den almindelige bil, formentlig ud fra den antagelse, at uden sønnens handicap var det forruden på den almindelige bil, der var gået itu, og den skulle familien selv have betalt, ligesom andre familier betaler selv, når forruden skal udskiftes:
”Årsagen var, at handicapbilen måtte sidestilles med en almindelig privat bil i forhold til reparationer, da det måtte antages, at I ville have kørt i jeres privatbil, hvis ikke I havde kørt i handicapbilen. Hvis der ikke var tegnet forsikring mod rudeerstatning i privatbil, ville I også selv skulle afholde denne udgift. Udgiften til udskiftning af forruden på handicapbilen måtte derfor vurderes at være en udgift, som I ville have haft uanset, hvilken bil I havde kørt i. Det måtte formodes at være et hændeligt uheld, hvorunder forruden var blevet ødelagt. Der var derfor ikke tale om en nødvendig merudgift.”
Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse:
”Det var kun de udgifter, som I ikke ville have haft, hvis han ikke haft en nedsat funktionsevne, som kunne dækkes som merudgift. Brugeren af en handicapbil skulle som hovedregel selv afholde de udgifter, der var forbundet med at have bilen. Det skyldtes, at handicappede generelt ikke kunne siges at have merudgifter til drift af bil, set i forhold til ikke-handicappede bilejere, alene på grund af nedsat funktionsevne. Såfremt en familie, som følge af barnets nedsatte funktionsevne, havde en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil kunne eventuelle ekstraudgifter i den forbindelse anses som merudgifter ved barnets forsørgelse.”
Men Ankestyrelsen underkendte altså kommunen og Det Sociale Nævn.
