En 3-hjulet el-scooter betragtes ikke som et forbrugsgode, men som et hjælpemiddel, hvis man er barn eller ung
I en principafgørelse har Ankestyrelsen ganske vist besluttet, at en el-scooter som udgangspunkt altid betragtes som et forbrugsgode, og at alene dets anvendelse afgør, om det måske alligevel kan bevilges som et hjælpemiddel, så man slipper for egenbetaling
Men nu trækker Ankestyrelsen så alligevel lidt i land.
I publikationen “Nyt fra Ankestyrelsen 2009/2”, side 38, kan man blandt andet læse, at “principafgørelsen handler heller ikke om børn, og vi ville næppe mene, at en 3-hjulet el-scooter var et forbrugsgode for børn og unge. Børn og unge i Danmark cykler eller kører på knallert”.
Dette fik folketingsmedlem René Skau Björnsson til at bede socialministeren (dengang Karen Ellemann) om en udtalelse fra Ankestyrelsen, der kan forklare dette udsagn.
Og Ankestyrelsen skriver blandt andet:
”Efter principafgørelse C-42-08 er det nu udgangspunktet, at en trehjulet el-scooter er et forbrugsgode. Dog kan køretøjet for nogle udelukkende fungere som et hjælpemiddel, og i så fald er det et hjælpemiddel, hvor støtten omfatter den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt.
Ovennævnte principafgørelse vedrørte konkret en voksen person, og den brede markedsføring syntes primært rettet mod voksne. Efter afgørelsen modtog Ankestyrelsen en række henvendelser fra kommuner og forældre til handicappede børn og unge. Dette er baggrunden for, at styrelsen forsigtigt udtalte i artiklen, at det for børn og unge næppe vil være et køretøj, der har anden funktion, end at det anvendes som hjælpemiddel. Ankestyrelsen har ikke praksis herom endnu.”
Det vil sige, at i hvert fald børn og yngre mennesker skal være meget opmærksomme på denne supplerende fortolkning, hvis kommunen forsøger at bilde dem ind, at en el-scooter altid er et forbrugsgode, og at de derfor skal betale halvdelen af udgiften selv.
Spørgsmål og svar i fuld ordlyd findes her