Ingen er perfekte, og det er helt Pærfekt.

Det seneste år har ord som nulfejlskultur, perfekthed og tolvtals-piger været meget debatteret. Ønsket om det perfekte liv går på tværs af alder, køn, handicap – og det gør angsten omkring perfektheden også. Muskelsvindfonden ønsker et opgør med perfektheden, og derfor har vi lavet Pærfekt.

Med Pærfekt sætter Muskelsvindfonden det perfekte liv – eller rettere det perfekte helvede – på dagsordenen. Angsten for at fejle har nemlig for mange konsekvenser for mennesker på tværs af alder, køn, handicap, etnicitet og seksualitet.

Instagram syder af spidse trutmunde og fejlfrie cupcakes. Egentlig er det besynderligt med trangen til det perfekte. For vi ved jo godt, at livet ikke leves uden fejl og mangler. Vi skal turde tale om det uperfekte. Vi skal ikke være så bange for at lave fejl, for i sidste ende lærer man mest af sine fejl. Vi skal ikke vælge det sikre, men være nysgerrige og innovative og give plads til forskelligheder. I dag tør mange ikke fejle, men stræber i stedet efter det perfekte liv.

Muskelsvindfonden ønsker at flytte grænserne for, hvad folk i dag tror er ”normalt”. Når man som jeg sidder i kørestol, er jeg på mange måder en del point bagud på forhånd, fordi dét at være anderledes, mangfoldigheden, næsten altid taber under perfekthedens lup. Derfor er det vigtigt for Muskelsvindfonden at sætte perfekthedskulturen på dagsordenen.

Den Pærfekte folkebevægelse

Det er Muskelsvindfondens ambition at starte en Pærfekt.folkebevægelse, hvor mennesker tør stå frem og være uperfekte sammen, fordi fejl kan være livsbekræftende, og der er et behov i samfundet for at se og turde vise det uperfekte: Den beskidte bil. De store bunker af snavset vasketøj. De ”klamme” vaner. De skæve bryster.

Ingen er perfekte, og det er i virkeligheden helt Pærfekt.

 

Læs formandens samfundskommentar

Pærfekt Trøje

Alle Pærfekt trøjer er unikke. Trøjerne er lavet i et samarbejde med Sig Lund af kasseret arbejdstøj - og den kan blive din.

Bestil hos Sig Lund

Muskelsvindfonden x Sig Lund

Muskelsvindfonden har sammen med Sig Lund skabt forskellige PÆRFEKT  sweatshirts. Hver sweatshirt er lavet af arbejdstøj, som ellers skulle have været brændt. Sweatshirten er oprindelig kasseret , men nu blevet redesignet. Tilfældige pletter, huller og andre tegn fra dens tid i industrien gør hver trøje helt særlig og one-of-a-kind. Din mulighed for at tage Pærfekt dagsordnen på!

 

Kontakt os om PÆRFEKT

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk

Document
Indhold