#Dutrordeterløgn – til kontrolmøde

Foto: Jens Hasse, Chili foto

16. nov 2017

Hanne er til kontrolmøde i kommunen. Et møde som skal afklare, hvor meget hjælp en borger med handicap egentligt har brug for. Hanne er nervøs, selvom denne type møde sker hvert år. Men det er jo bare helt almindelige spørgsmål… eller er det?

Hvorfor denne film?

Muskelsvindfonden oplever desværre flere sager, hvor borgenes personlige grænser bliver overtrådt i forsøget på at spare.

Især i forbindelse med revurderingssamtaler og afvejning af hjælp oplever borgere, at kommunerne eksempelvis beder deres medarbejdere om at overvære og tage tid på en borgers toiletbesøg. Tager det fem eller ti minutter? Og kan vi effektivisere, så det gøres på syv, så hjemmehjælperen kan nå flere besøg?

Det er uacceptabelt, at vi glemmer mennesket i behovsafdækningen og kun vurderer, ‘hvor hurtigt det kan gøres’.

Vi ønsker at få gjort op med de meningsløse kontroller og målinger af menneskers liv, og i stedet fokuserer på tillid, fleksibilitet og større sammenhængskraft i den hjælp, som borgerne tilbydes.

Bonusinfo

Skuespilleren i filmen, Anders Brink Madsen, har tidligere arbejdet som handicaphjælper i ti år.

Hvorfor er jeg med?

Anne Sophia Færch, 28 år

Hvorfor valgte du at være med?

Jeg synes det er vigtigt at sætte fokus på det bureaukrati, der findes i kommunerne – især på handicapområdet. Jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at disse film ikke engang er urealistiske.

Hvad håber du, filmene bidrager til?

Jeg håber, at der kan bruges mindre ressourcer på at måle, veje og have mistillid til borgere, og i stedet bruge dem på borgerne i alle kommunens aspekter.

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk