Om begivenheden
Gratis
Den 19. januar 2026 15:30
17:00
Online via Zoom
Webinar: SPOT på regler og praksis for bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder
Hvis du vil være skarpere i bevillingsprocessen og klogere på diverse spidsfindigheder, så er dette webinar lige noget for dig.
Webinaret er både relevant for dig, som ikke kender til hjælpemidler, og til dig, som allerede har hjælpemidler.
Ved dette webinar vil vi gennemgå regler og praksis for bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Vi sætter spot på de spidsfindigheder, som kan opstå i bevillingsprocessen. Samtidig vil vi drøfte nogle af de barrierer, som der kan være i forbindelse med at få og acceptere hjælpemidler i hverdagen. Der vil som sædvanligt være afsat god tid til spørgsmål og erfaringsudveksling.
Vi har inviteret ergoterapeut Lone Bech Christensen fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind med som oplægsholder ved dette webinar. Lone har de sidste mange år rådgivet både rehabiliteringscenterets brugere og landets kommuner om hjælpemidler og forbrugsgoder. Lone vil sammen med Karina Blegvad fra Muskelsvindfondens politiske afdeling være oplægsholder og vært ved dette webinar.
Vi vil ved webinaret blandt andet gennemgå følgende:
- Gode råd til, hvornår et hjælpemiddel er relevant
- Barrierer og fordele ved at benytte hjælpemidler
- Kriterier for at få bevilget hjælpemidler og forbrugsgoder
- Forskellen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder
- Reglerne for frit valg af hjælpemiddel
- Tips til en god ansøgning.
I og med at det er første gang, at SPOT PÅ-webinarerne har en gæst med fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, vil webinaret blive indledt med en præsentation af vores to enheder – herunder også en gennemgang af, hvilken hjælp enhederne tilbyder.
Linket til webinaret ligger ➡️ HER
Vi sender også linket til dig dagen før vi går i luften, vi sender til den mailadresse, du benytter når du melder dig til.
Ud over, at være værter ved forskellige webinarer, sidder konsulenterne i politisk afdeling naturligvis klar til at:
- besvare spørgsmål hver tirsdag kl. 10.00-12.00 i telefonrådgivningen, læs mere her➡️ Telefonrådgivning
- hjælpe med at vurdere og evt. anke en kommunal afgørelse, hvis du får afslag på eksempelvis bevilling af kompensationsydelse (kræver medlemskab at logge ind samt oprette en sag)➡️ Opret en sag
- dele viden om ny lovgivning i artikler og i➡️ værktøjskassen
Andre arrangementer
-
02/10/2026 - 04/10/2026
ALS/MND-weekend 2026
-
19/01/2026 - 19/01/2026
Webinar: SPOT PÅ hjælpemidler og forbrugsgoder
-
27/02/2026 - 01/03/2026
Fantazy-weekend på Musholm🐲
-
13/03/2026 - 15/03/2026
CR!P Ungefestival