Så er tiden kommet til at søge om det kommende års arrangementer

Læs med her, så du er klædt på til ansøgningsprocessen ?

Hvert år kan alle grupper, netværk og arrangører af temadage ansøge om at komme med i Muskelsvindfondens budget det efterfølgende år. I kan ansøge om midler til ophold på Musholm eller andet kursuscenter og de udgifter som relaterer sig til jeres planlægning af aktiviteter. I kan også søge om finansiering til afholdelse af temadage uden overnatning. 

Når vi har modtaget ansøgningerne fra jer, udarbejder vi et samlet budget for medlemsaktiviteter til godkendelse i Muskelsvindfondens bestyrelse, som behandles i slutningen af november. Når det endelige budget er på plads og godkendt i bestyrelsen, får I besked om hvad der er afsat til netop jeres gruppes aktiviteter. Det sker typisk i starten af december.  

Er I i tvivl om noget, så tag fat i den medlemskonsulent der er tilknyttet jeres gruppe.  

TIDSPLANEN FOR ANSØGNINGSPROCESSEN

  • Frist for indmeldelse af ønsker til arrangement og indhold er den 10. September 2025 
  • Senest 10. december får du og din gruppe en tilbagemelding. Her vil der også være angivet jeres budgetramme og dato for jeres arrangement. 
  • I januar vil alle arrangementer og aktiviteter blive synlige på Muskelsvindfondens hjemmeside.     

PROGRAMINDHOLD
Vores formål er at skabe og bane vejen for et godt liv med Muskelsvind. Derfor er det et krav at jeres program har indhold der relaterer sig til livet med muskelsvind/ALS eller som pårørende. På nuværende tidspunkt er det nok at angive hvilke temaer, I er optagede af og gerne vil arbejde med på jeres arrangement. I behøver derfor ikke have et færdigt program eller endelig plan – vi vil blot gerne høre hvilke tanker I gør jer 

 ØNSKER TIL ANDRE LOKATIONER
Det er muligt at besøge andre feriecentre end Musholm. Vores grupper har blandt andet besøgt Dronningens Ferieby, Brogården og Egmonthøjskolen. I er velkomne til at søge om at besøge disse steder- Vær dog opmærksomme på, at det kan kræve mere koordinering fra jeres side. Spørg jeres medlemskonsulent, hvis I vil høre mere om mulighederne. 

ØNSKER TIL OPLÆG FRA RCFM ELLER POLITISK AFDELING
Det er som sædvanligt muligt at ønske oplæg fra RCFM og Politisk Afdeling – I kan vælge mellem temaerne i ansøgningsskemaet. Vi kan dog ikke garantere noget. Jo tidligere I melder ind, jo større er muligheden for at det kan lykkes. Vær opmærksomme på at I skal prioritere jeres ønsker. 

 ANSØGNINGSSKEMA
I skal sende jeres ansøgning igennem vores online formular, som I finder via linket nedenfor?

Vær opmærksom på:

Når I trykker AFSLUT får I en bekræftelsesmail med et link, så I kan gennemgå jeres svar og rette indtil fristen for ansøgningen. Gem linket – og husk det er personligt. 

Har I ideer til mere end 1 arrangement i 2025, skal I udfylde en ansøgning pr. arrangement 

 

Rigtig god arbejdslyst! 

Mange hilsner fra alle os i Medlemsafdelingen 

 

Ansøgninskeskema