Muskelsvindfonden håber, at kommuner retter ind efter vigtig principiel afgørelse
Lone Maj Nørreløkkes sag er desværre ikke enestående. I øjeblikket oplever Muskelsvindfonden en lang række sager, hvor kommuner forsøger at tage hjælperordninger (BPA-ordninger) fra borgere med den begrundelse, at de ikke kan fungere som arbejdsledere for deres hjælpere.
Heldigvis viser Lones sag, at Ankestyrelsen har forståelse for sagen. Ikke alene ændrer de afgørelsen, så Lone kan fortsætte med sin hjælperordning. De udpensler også reglerne, så hverken Odense eller andre kommuner bør være i tvivl.
F.eks. står der i afgørelsen fra Ankestyrelsen:
”Ankestyrelsen skal bemærke, at overholdelse af arbejdsmiljøregler er en arbejdsgiveropgave. Det er arbejdsgiveren, der er ansvarlig for, at arbejdet kan udføres under trygge forhold. Der er ingen oplysninger i sagen om, at du ikke følger de anvisninger, som arbejdsgiveren har givet dig.”
Arbejdsgiverrollen i en hjælperordning kan man give fra sig. Derfor kan problemer, der knytter sig til arbejdsgiverdelen aldrig være argumenter for, at borgeren ikke kan fungere som arbejdsleder og derfor skal fratages sin hjælperordning.
Kommunen er forpligtet til at hjælpe
Det andet vigtige princip er, at Ankestyrelsen holder fast i, at kommunerne er forpligtet til at hjælpe borgere til at få BPA-ordningerne til at fungere.
De skriver:
”Vi finder, at der også kan lægges vægt på, at du ikke, som du har ønsket, har gennemgået et arbejdslederkursus, ligesom kommunen ikke har benyttet sig af muligheden for at bevilge socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til udviklingen af dine evner som arbejdsleder.”
Midlertidige problemer er ikke nok
Det tredje princip fra afgørelsen, som kan bruges i andre tilsvarende sager, er, at Ankestyrelsen skriver:
”Videre finder vi, at det ikke kan udelukkes, at oplysningerne om din egen risiko for alvorlig kræftsygdom og din datters forhold kan have haft den betydning, at du i en periode har haft et mindre overskud og derfor kan have haft vanskeligere ved at samarbejde med kommunen og dine ansatte.”
Det vil sige, at en kortere periode med psykiske udfordringer ikke i sig selv er nok til, at man bliver erklæret uegnet som arbejdsleder og derfor kan fratages sin BPA-ordning.
Neuropsykologisk erklæring mangler
Endelig bemærker Ankestyrelsen, at en neuropsykologisk erklæring til brug for vurderingen af evnerne som arbejdsleder ikke er indhentet. Ankestyrelsen skriver:
”En sådan erklæring kunne have skabt et bedre grundlag for at vurdere dine evner som arbejdsleder, herunder hvor der eventuelt er behov for udvikling af dine evner.”
Det er altså kommunerne, der skal dokumentere, at borgeren trods støtte og vejledning ikke på længere sigt kan være arbejdsleder.
Muskelsvindfonden håber, at kommunerne tager Ankestyrelsens klare udmeldinger til sig. Mennesker med muskelsvind eller andre handicap bør helt slippe for at skulle igennem et frustrerende og psykisk hårdt forløb, inden de via en ankesag får bekræftet, at de kan fortsætte deres hjælperordning og dermed deres liv.
