De økonomiske hensyn vejer tungt i den nye politiske aftale på handicapområdet, og det truer grundlæggende rettigheder for mennesker med handicap, mener formanden for Muskelsvindfonden.
Aftalen for handicapområdet, som blev vedtaget af regeringen, K, LA og RV torsdag, sætter kun yderligere stramninger på handicapområdet i udsigt til trods for et stigende behov for støtte og hjælp.
”Regeringen og aftalepartierne spilder en historisk mulighed for at sikre mennesker med handicap et godt liv. Ambitionen burde være at styrke velfærden. Men i den nye aftale er ambitionen, at den skal koste mindre, og den slags kommer til at koste. Vi er på vej væk fra at være et velfærdssamfund for alle,” siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden.
Ignorerer at flere har behov for hjælp
Regeringen og aftalepartierne fokuserer udelukkende på, at udgifterne på handicapområdet er steget, og med det fokus ignorerer de fuldstændig det faktum, at flere og flere har behov for hjælp.
”Ser vi ned i tallene, er antallet af mennesker, der har brug for hjælp steget, og antallet er proportionelt set steget mere end udgifterne. Det bliver ikke nævnt med ét ord i aftalen, men det betyder reelt set færre penge per borger, mindre hjælp og dårligere kvalitet. Det er nedskæringer, som aftalepartierne nu lægger op til at accelerere,” siger Simon Toftgaard Jespersen fortsætter:
”Aftalen sætter med andre ord en helt ny og katastrofal retning i dansk handicappolitik: Hvor vi nu går væk fra at kompensere og inkludere os med handicap, hvilket ellers altid har været fundamentale principper i handicappolitikken. Mennesker bliver reduceret til regneark, og derfra bliver vi kørt ud på et sidespor.”
Muskelsvindfonden mener, at det mere relevant at se på, hvorfor der kommer flere med behov for hjælp i stedet for bare at sætte en overordnet økonomisk ramme, hvor alle bliver skåret. Yderligere nedskæringerne på mennesker med handicap rammer benhårdt og frarøver muligheder for at leve et aktivt og socialt liv.
Fokus på økonomiske besparelser, trods faglige bekymringer
Af aftalens formål fremgår det klokkeklart, da den ”skal sikre en faglig og økonomisk bæredygtighed, som skal bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne”.
”Regeringen og aftalepartierne vil spare på systemet, ikke på mennesker med handicap, når de skal reducere udgifterne, men der er ingen tal på, hvor meget de kan spare og hvordan. Og samtidig vil de højne fagligheden. Det virker hamrende utroværdigt og ude af trit med virkeligheden. I Muskelsvindfonden tror vi på, at de rigtige, faglige løsninger kræver økonomiske investeringer – ikke besparelser. Investeringer i faglighed kan sikre bedre kvalitet for borgerne og det rette tilbud første gang,” slutter formanden.
Se uddybning af tal neden for
Bagom tallene
Regeringen henter sin argumentation til den nye ramme fra Kommunernes Landsforening og Tranæs-rapporten.
I rapporten skriver de blandt andet: ”Socialområdet er et kernevelfærdsområde, og det har i de senere år været kendetegnet ved store udgiftsstigninger fra år til år. Udviklingen udfordrer den faglige og økonomiske bæredygtighed på området”
Men er økononien det eneste, vi skal være opmærksom på! Er der forklaringer på de øgede udgifter? Fold ud og læs med!
-
Der er udeladt en mellemregning i Tranæs rapporten: Hjælpemidler og forbrugsgoder er medregnet i de økonomiske udgifter, men antallet af personer, som får den støtte, er ikke medtaget. Selv uden den gruppe i tallene, kan vi i rapporten fra Tranæs udvalget læse:
I 2022 var der knap 194.000 personer, som modtog hjælp og støtte i form af en social indsats efter serviceloven, mens der i 2018 var 171.000 personer.
Stigningen på 23.000 personer svarer til 13,5 procent.
De samlede offentlige udgifter til socialområdet er i samme periode steget fra 55,2 mia. kr. i 2018 til 59,7 mia. kr. i 2022. Stigningen på 4,5 mia. kr. fra 2018 til 2022 svarer til 8,2 procent
-
Det er ikke bare udgifterne, man skal se på.
- Der er kommet flere mennesker med sociale og andre problemer, der gør, at de har brug for hjælp og støtte i form af en social indsats. Hjælpen pr. borger er faldet markant i perioden.
- Der er styrket fokus på forebyggelse og en større opsøgende indsats. F.eks. stigning i antal personer som modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte, som kommunerne har haft mulighed for at benytte siden 2018.
- ”Noget af stigningen” er en fuldstændig urimelig sondring taget i betragtning, at kommunerne har arbejdet indgående med at registrere de sociale indsatser bedre og mere.
(Kilde: Socialpolitisk Redegørelse)
Vil du vide mere?
Kontakt os