Mit første romantiske forhold har brudt min største fordom om mig selv: at jeg ikke var god nok
De sociale medier får ofte skyld for at give en følelse af utilstrækkelighed, ensomhed og medføre dårligt selvværd, men for mig har det faktisk gjort det modsatte.
Jeg vil ikke mene, at jeg generelt har haft dårlig selvtillid, men min muskelsvinddiagnose har da betydet, at jeg igennem min opvækst og også i mit voksne liv har været usikker på, hvad jeg kunne tilbyde andre arbejdsmæssigt, men også i et forhold.
Dette ændrede sig, da jeg for tre år siden tilfældigvis mødte en fyr på Instagram, som med tiden er blevet min kæreste. Selv om det burde være åbenlyst for mig, at jeg selvfølgelig er meget mere end blot mit handicap, så er det ham, der endelig har fået mig til at indse det. Ved at være i mit første romantiske forhold har jeg brudt den største fordom, som jeg havde om mig selv, nemlig at jeg ikke var god nok og ikke havde nok at tilbyde omverdenen.
Usikker forventning til voksenlivet
I takt med at min fordom om mit eget liv er blevet gjort til skamme, er jeg begyndt at hvile meget mere i mig selv, hvilket har haft indflydelse på alle aspekter af mit liv.
Som mange andre, der er født og opvokset med muskelsvind, har jeg altid vidst, at jeg var anderledes end de fleste. Idet jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere og mere bevidst om, at mit liv på nogle områder ville udforme sig på anden vis end mine venners. Det har ofte været svært at forholde sig til, især fordi jeg egentlig aldrig har vidst, hvad jeg kunne forvente af voksenlivet.
Jeg har aldrig været særligt involveret i Muskelsvindsfonden. Jeg har altid søgt råd og vejledning både hos foreningen og de personer, jeg har lært at kende herigennem, men det er ikke der, jeg har opbygget de fleste af mine venskaber.
Mit handicap er ikke i fokus
Igennem min opvækst har jeg ofte forsøgt ikke at lade mit handicap fylde for meget eller have en stor rolle i mit liv. Jeg har nogle ressourcestærke forældre, som altid har gjort, hvad de kunne, for at jeg kan leve så normalt som muligt, og mit handicap er ikke noget, vi har snakket ret meget om.
Det at jeg har valgt at leve et liv, hvor mit handicap ikke er i fokus, har også betydet, at jeg ikke rigtig kendte nogle voksne med muskelsvind, da jeg var teenager. Derfor var det svært at forestille mig, hvordan det ville være at blive voksen.
Jeg var godt klar over, at jeg kunne bo for mig selv takket været min BPA–ordning (hjælperordning:red), men resten var ret uklart for mig. Hvad med job, kærlighed, udvikling af mit handicap osv.? Denne usikkerhed har til tider betydet, at jeg har skubbet disse ting i baggrunden og forsøgt at fokusere på andre ting i livet.
Mit liv er blevet bedre end frygtet
Heldigvis har mit liv udviklet sig anderledes, end jeg af og til frygtede. Jeg har gået på universitetet og bruger min uddannelse i det omfang, jeg selv synes, er passende, da jeg også har min førtidspension.
Min hverdag er indholdsrig, og jeg er glad for det liv, jeg har. Mit handicap har selvfølgelig givet nogle udfordringer, men det har ikke været en hindring i forhold til at date eller at være i et forhold.
Jeg ville ønske, at mit ”16–årige jeg” vidste, hvad jeg ved nu: At selv om mit liv adskiller sig fra mange af mine venners, så opnår jeg stadig de ting, jeg ønsker i livet.
Profil på Instagram
For næsten et år siden startede jeg @justawheelchairgirl på Instagram. Intentionen med profilen var at nå ud til andre med handicap og vise, hvordan det kan være at være voksen med et handicap.
Jeg har efterhånden fået opbygget et lille online fællesskab med mine følgere, hvor vi kan hjælpe hinanden samt give gode råd. Idet jeg har følgere fra hele verden, har mine følgere og jeg ofte forskellige forudsætninger, hvilket gør det meget interessant at dele vores erfaringer. Der er forskellige hjælpemidler, behandlingsformer og små gadgets, som gør hverdagen nemmere, og det er dejligt at kunne lade sig inspirere af andre, samtidig med at man også selv inspirerer dem.
Som jeg har skrevet i profilteksten på @justawheelchairgirl, var min mission at forsøge ”at være den, jeg selv havde brug for, da jeg voksede op”. At vise unge med et handicap, hvor godt og berigende livet kan være som voksen på trods af en omfattende diagnose.
Det gode ved en social platform som Instagram er, at man kan følge og lade sig inspirere af andre, uden nødvendigvis at have en tæt, personlig relation. Jeg håber, at jeg kan være med til at vise andre, som måske sidder med de tanker og følelser, som jeg havde engang, at vi er meget mere end vores diagnose, og at vi kan opnå de samme ting i livet som alle andre.
Andre udvalgte artikler til dig
- 07/02 2020
Er det så vigtigt at have sex i et badkar?
- 31/01 2021
Kærligheden overvinder alt
