Jeg troede engang, at dét at tage på udenlandsophold med ens studie var noget som ikke sådan rigtig kunne lade sig gøre, når man har et handicap. Men så læste jeg om Anne, som i 2016 var i Michigan, USA med støtte igennem Jørgen Kejsers Mindelegat uddelt af Muskelsvindfonden. Det gav mig modet til at håbe på, at det kan lade sig gøre… og det kunne det!
I efteråret 2019 besøgte jeg Harvard Medical School/Brigham and Women’s Hospital i Boston, USA. Det var 2 måneder som en del af min ph.d.-uddannelse. Jeg har slet ikke ord for, hvor meget dette ophold har betydet for mig, både professionelt og personligt. Så jeg vil gøre mit bedste for at fatte mig kort, og så er du altid velkommen til at snakke mere med mig om det på et andet tidspunkt.
Det har stor betydning for mit studie og forskning, at jeg har været i USA. Det har givet mig et internationalt netværk som jeg kan bruge fremover, men det har også lært mig at indgå i en anden dagligdag end man plejer. For eksempel, i modsætning til det jeg var vant til, så spiste man ofte frokost alene foran sin pc-skærm. Men til gengæld var der møder, hvor frokosten indgik, hvilket var usædvanligt for mig før jeg var der.
På et personligt plan har det givet mig en tro på, at grænsen for hvad man kan med et handicap kan flytte sig. Der var nogen som ikke troede på, at jeg ville komme afsted. Jeg mødte også udfordringer på vejen, såsom at tegne en forsikring som ville dække mig så lang tid i udlandet. Derfor har det givet mig mere selvtillid fordi det lykkedes mig ikke blot at planlægge det, men også at udføre mit ophold i USA. Det har også været utrolig givende at få lov til at opleve en anden kultur i længere tid. Det gør, at jeg føler, at jeg bedre forstår den amerikanske kultur, hvor man i højere grad end i den danske bliver ”set” fordi alle er åbne og taler med hinanden. For eksempel, på min vej til bussen om morgenen. Dér sagde man godmorgen og ønskede hinanden en god dag, når jeg mødte damen som fulgte børn over gaden ved den lokale skole. Det gjorde mig også klogere på den danske kultur, da jeg så kunne le lidt af mig selv i et stykke tid efter jeg kom hjem, fordi jeg var blevet hende den mærkelige der talte til én på gaden. Jeg var blevet så vant til åbenheden i USA.
Et andet aspekt som også var spændende at opleve er, at kulturen omkring handicap i USA er meget anderledes end i Danmark. I Boston, hvis der var noget som ikke var tilgængeligt for mig fordi jeg bruger kørestol, så var det deres service der var noget i vejen med, og ikke fordi mit handicap var besværligt. Det er en indstilling som jeg har taget med mig tilbage.
Jeg vil ikke underdrive, at det tog lang tid og mange kræfter at planlægge, men jeg har aldrig fortrudt det. Mit ophold i Boston har virkelig været en rejse for livet som jeg aldrig vil glemme. Det er også derfor jeg er så taknemmelig og glad for alle de legater jeg modtog som gjorde det muligt, heriblandt den enorme hjælp det var at modtage Jørgen Kejsers Mindelegat.
Hvis du har det mindste lyst til at tage på studieophold i udlandet, så synes jeg du skal springe ud i det. Du er også velkommen til at skrive til mig på louise.druedahl@gmail.com hvis du vil høre om de erfaringer jeg gjorde mig med at planlægge mit ophold.
Kejsers Legat er et studierejselegat som Muskelsvindfonden administerer. Det uddeles en gang om året – december måned. Du kan læse mere om legatet og betingelserne for at søge det her
