Tre handicaporganisationer har ventet over to år, før de fik svar på en skriftlig klage til Tilsynet ved Ankestyrelsen. Et svar, der tilmed var yderst useriøst. Er det rimeligt?
Året er 2018, og vi – tre handicaporganisationer – retter henvendelse til tre kommuner, som toppede på listen over fejl i sager om hjælperordningen (BPA-ordning). Det sker efter en grundig gennemgang af deres egne beskrivelser af den service, de leverer til borgere med handicap. I disse beskrivelser, også kaldet kvalitetsstandarder, finder vi, på en række områder, at ordlyden efter vores opfattelse er direkte i strid med den gældende lovgivning.
En enkelt kommune er meget lydhør og retter straks ind, mens de to andre kommuner afviser, at der er problemer med deres kvalitetsstandarder. Vi vælger derfor at klage over de to kommuner til Tilsynet ved Ankestyrelsen, fordi Tilsynets opgave er at kontrollere, at kommunerne overholder lovgivningen.
28 måneders ventetid på et ikke-validt svar
Nu er der så endelig kommet svar fra tilsynet. 28 måneder – eller knap 2½ år – senere. Jovist: Tilsynet beklager den lange sagsbehandlingstid og har punktligt sendt den ene beklagende meddelelse om udsættelse efter den anden.
En ting er en urimelig lang ventetid, hvor kommunerne uanfægtet kan fortsætte med deres ulovlige praksis. En anden er selve indholdet og konklusionen, da den endelig kom. Man kunne tro, at den lange ventetid var blevet brugt til at undersøge sagerne grundigt, men nej. Tilsynet har slet ikke undersøgt sagerne.
Tilsynet drager sin konklusion udelukkende på baggrund af kommunernes kommentarer til vores klage. Således skriver tilsynet i det ene svar:
”På baggrund af Brønderslev Kommunes udtalelse finder Ankestyrelsen ikke anledning til at rejse tilsynssag. Vi gør derfor ikke mere i sagen.”
Det virker useriøst, at Tilsynet ikke foretager sig yderligere for at afdække, hvorvidt kommunerne eller klagerne har ret på de områder, hvor der er uenighed. Det er nærmest grotesk, at Tilsynet, som argument for ikke at gøre mere, blot videregiver den kommunale argumentation.
Alvorlige klagesager
Vi anfægter på ingen måde, at Tilsynet indhenter kommunernes kommentarer, tværtimod. Men det er problematisk og krænkende, at de tilsyneladende ikke tager vores henvendelse mere seriøst. Det er alvorlige sager, vi har klaget over. Nogle sager handler om mennesker, der bliver efterladt uden deres hjælpere, når de er indlagt på hospitalet. Og andre sager om mennesker, der kun får lov til at være væk fra deres hjem med deres hjælp i én uge om året. Det er med andre ord sager, hvor kommunen – efter vores opfattelse – ulovligt forhindrer mennesker med handicap i at leve et selvstændigt liv på linje med andre uden et fysisk handicap.
Hvor skal vi gå hen, hvis klagemyndigheden ikke virker?
Med Tilsynets svar er vi efterladt i en situation af afmagt. Ankestyrelsens Tilsyn er den klagemyndighed, der skal sikre borgernes retssikkerhed: Men i stedet sidder vi tilbage med en krænket retsfølelse og en oplevelse af, at Tilsynet ikke tager os alvorligt. Den useriøse håndtering af vores klage tjener kun til at øger mistilliden mellem borgerne og myndigheden.
Det handler om alvorlige kommunale fejl og forsømmelser, der efter vores opfattelse er ulovlige og har alvorlige konsekvenser for de borgere, de angår – og derfor selvsagt ikke tåle ”smøl”. Hvordan kan vi have tillid til en klagemyndighed, der bruger 2½ år på ingenting for så efterfølgende at trække på skuldrene over en alvorlig og veldokumenteret klage? Hvor skal vi gå hen, hvis ikke den pågældende klagemyndighed tager vores henvendelse alvorligt? Er det rimeligt, at vi som borgere bliver efterladt i uvished om vores retsstilling i årevis, men kommunerne uanfægtet fejlinformerer?
Læs vores klage til Tilsynet ved Ankestyrelsen over Brønderslev Kommune – september 2018
Læs svar fra Brønderslev Kommune til Tilsynet for Ankestyrelsen – september 2020
Læs svar fra Tilsynet ved Ankestyrelsen på vores klage – marts 2021
