Muskelsvindfonden modtager jævnligt henvendelser om reglerne for dækning af udgifter til blandt andet elkørestolsfodbold, el-hockey og lignende for børn med et handicap.
I en efterhånden tre år gammel principafgørelse har Ankestyrelsen afgjort, at udgifter til el-kørestolsfodbold kan dækkes som merudgift.
Sagen drejede sig om en ung mand på 17 år med spastiske lammelser i arme og ben. Kommunen mente ikke, at en el-kørestol til brug i fritiden til el-kørestolsfodbold var en nødvendig merudgift efter servicelovens § 41.
Den unge mands mor klagede over afgørelsen, blandt andet med den begrundelse, ”at da sønnens muligheder for at dyrke nogen former for sport var stærkt begrænsede, var det meget betydningsfuldt for ham at gå til kørestolsfodbold”.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at kørestolsfodbold ikke var den unge mands eneste ”legemuligheder”. Han kunne nemlig både spille spil, computerspil og lege med sin playstation! (sic!)
– Og kørestolsfodbold ville heller ikke hindre yderligere forringelse af hans funktionsevne, fortsatte Det Sociale Nævn.
Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen, som vurderede, at de unge mand var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var forbundet med deltagelse i el-kørestolsfodbold.
Ankestyrelsen fandt, at disse merudgifter var nødvendige merudgifter ved forsørgelse af den unge mand, og merudgifterne fandtes at være en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne.
Ankestyrelsen begrundede afgørelsen således:
”Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med reglen om dækning af merudgifter ved forsørgelsen bl.a. var at medvirke til, at familien kunne leve så normalt som muligt på trods af den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse.
Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at det måtte antages at være almindeligt for ikke-handicappede børn på samme alder og i samme livssituation at have en fritidsaktivitet, samt at ansøgerens muligheder for at dyrke nogen former for sport var meget begrænsede på grund af hans nedsatte funktionsevne.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgeren var meget interesseret i fodbold. Han fulgte med i fodbold i fjernsynet og gik til kampe mv. Det at kunne gå til kørestolsfodbold havde stor betydning for ham, og gav ham større mulighed for at leve et liv så tilsvarende som sine jævnaldrende som muligt.
Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgerens fritidsaktivitet – el-kørestolsfodbold – efter det oplyste var en handicaprelateret fritidsaktivitet, der på grund af udøverens handicap krævede tilpasning af el-kørestol eller en ny el-kørestol til brug for el-kørestolsfodbold.”
Afgørelsens fulde ordlyd kan læses her.