Ulla Westergaard havde en formidabel evne til at lege med ord og sproget og brugte bl.a. denne evne til at skrive digte om sin ALS-sygdom. Ulla fik ALS-diagnosen i 2021 og kæmpede mod sygdommen til sin død i november 2023.
Ifølge Ullas mand, Jens Christian Hansen, sætter hendes digte ord på en ALS-ramt persons fortvivlelse, smerte og tanker, som det kan være vanskeligt at formidle.
Selv om digtene kan være barsk læsning både for personer med ALS og pårørende, håber Jens Christian Hansen, at de kan tjene til at skabe opmærksomhed om mange aspekter af ALS-sygdommen, som man ikke ser i hverdagen. Måske også aspekter, som ikke alle pårørende ser så tydeligt i en travl hverdag, der handler meget om de praktisk ting.
Alle digtene er skrevet mange måneder før Ulla Westergaards død. Hun vidste, hvad der ventede.
SOMMERENS SIDSTE DAG
Der er en ende, på alt i livet
Hver sommer har altid sin ende
Mit liv som jeg kendte og tog for givet
Med eet til mareridt vendte
Den læges blik, mig myrekryb ga’
i Herlev, på sommerens sidste dag
Den nat, hvor månen oplyste min stue
Og søvnløs, jeg indså mit fald
Jeg indså, mit lys var en nedbrændt lue
At døden på mig havde kaldt
Den indsigt, gjorde mig stærk og mat
Angstfuld, var sommerens sidste nat
Jeg vågnede fuld af angst og protest
Et rovdyr, var blevet en kropsbåret gæst
accept eller kamp, det valg nu stod
Kun håb via kamp, gav mening og mod
Et år er nu gået, et løvfald på vej
Jeg kæmper endnu, for os og for mig.
De døde insekter, i vindueskarmen
Den nye kulde, i stedet for varmen
De nedfaldne æbler, de visnende blade
Et sælsomt kor, om min egen skade
Men trods denne sang om kroppens forfald
Mit hjerte og sjæl kommer aldrig til salg
Hvor ville jeg ønske, det ej var sket
En meningsløs skæbne – en tåbelig Bet
Og var jeg dog bare en fredfyldt madamme
Der modtog min dom, acceptered’ min ramme
Men det er jeg ikke – jeg råber stop
Jeg blev aldrig født…til at gi’ op.
Ulla Westergaard
MESTERTYVEN ALS
Aldrig har verden set større finesse
End Kong ALS der performer sin list
Han tygger og smager sin delikatesse
Og gemmer det bedste til sidst
Det starter roligt ved djævelens taffel
Han viser sin magt med lidt tugt
Han pirker lidt i dig med angstens gaffel
..Du tror stadig på chance for flugt
Du planlægger kampen mod svinet ved bordet
Du skyder med trods og med vrede
Han ved, at han selv bliver fast ved roret
Dine tårer, blot djævelens glæde
Du leder endnu efter vejen ud
Og anråber hjælp og støtte
Hans eneste trussel, er hjælpen fra Gud
Men det synes dig ikke at nytte?
Han spiser din krop og nyder hver smag
Han logrer kort sagt med sin hale
Han har fundet præcist hvad du ikke kan ta’:
Han stjæler spidsfindigt din tale!
Du er tæt på at opgi ‘ -for nu er du ramt!
Han regner nu med, du er færdig…
Du vælger: at blæse i hornet til kamp!
Til livet du stadig er værdig.
Kong ALS vil vinde, det ved vi til sidst
Men han møder i mig en løvinde
Jeg bøjer mig ikke – trods angst og trist
En kamphane her han vil finde.
Ulla Westergaard
BAGERSTE ANTILOPE
Når rovdyret ALS har udset dig
Og iført sig jægerens robe
Selv Jyden,
der ellers er stærk og Sej
Bli’r bagerste antilope …
En særlig slange dog modstand gir’
Forstyrrer rovdyrets bane
En respirator,
Dit våben nu blir’
Den giver dig krigeren‘s fane!
Hvor velment omend din læge dig råde
Og vælge for dig dit tarv
kun DU, der har mærket rovdyrets fråde
Kun DU
vælger ruten til grav!
Ulla Westergaard
Under denne lilje
Ligger Jeg nu, mod min vilje!
Kæmp for alt hvad du har kært
Det er, hvad jeg mest har lært
Stædigt danset sidste vals
Selvom dansen blev med ALS
Dog jeg tænkte midt i nøden
Livets gave trumfer døden
Jeg er rolig – Gud har talt
Ikke bitter …. TAK FOR ALT.
Dette sidste af Ulla Westergaards digte blev læst op ved hendes bisættelse.
