Forældregruppen Tøzerne er et fællesskab for forældre til piger med muskelsvind, hvor støtte, inspiration og erfaringsudveksling er i centrum. Pigerne i gruppen er gående, men får hjælp af kørestol og scooter. Gruppen giver mulighed for at møde andre forældre, der er i samme situation, og skabe et stærkt netværk, hvor man kan dele både de svære og de glædelige øjeblikke.
Få viden og perspektiver
Gennem forskellige aktiviteter og arrangementer for både pigerne og deres forældre styrkes fællesskabet, og deltagerne får mulighed for at knytte venskaber og få ny viden og perspektiver. Tøzerne er et trygt rum, hvor man kan få støtte, finde forståelse og få inspiration til både hverdagens udfordringer og glæder.
Hvor: Denne gruppe mødes én weekend om året på et hotel, samt til forskellige arrangementer, der arrangeres af gruppen.
Kontakt: Kontakt Tine Højgaard Ambus fra vores medlemsafdeling tije@muskelsvindfonden, der sidder klar til at hjælpe dig med alt fra spørgsmål til tilmelding.