Opgør med det perfekte helvede
Perfekthedskulturen rammer os alle – unge som gamle, med og uden handicap. Frygten for at fejle skaber angst og hæmmer både nysgerrighed, kreativitet og forskellighed.
Med Pærfekt vil Muskelsvindfonden gøre op med jagten på det fejlfri. Vi ved jo godt, at livet ikke leves uden fejl – og at fejl ofte er det, vi lærer mest af. Alligevel dominerer Instagram-feeds, 12-tals-piger og nulfejlskultur vores hverdag.
Den Pærfekte folkebevægelse
Det er Muskelsvindfondens ambition at starte en Pærfekt-folkebevægelse, hvor mennesker tør stå frem og være uperfekte sammen, fordi fejl kan være livsbekræftende, og der er et behov i samfundet for at se og turde vise det uperfekte: Den beskidte bil. De store bunker af snavset vasketøj. De ”klamme” vaner. De skæve bryster.
Ingen er perfekte, og det er i virkeligheden helt Pærfekt.
Nøgne kroppe i forskellige størrelser og former gør en forskel for unge
Pærfekt Croquis har siden 2024 besøgt mere end 45 ungdomsuddannelser og nået over 11.000 unge; 56% fik udfordret deres syn på skønhed, og 2/3 oplevede større forståelse for, hvordan kropsidealer og perfekthedskultur påvirker dem.
Mangfoldige kroppe fylder Københavns gader
I uge 35 og 36 kan du opleve noget helt unikt i Københavns gadebillede. Kampagnen 'Pærfekt' præsenterer portrætter af nøgne mennesker med handicap – kroppe, vi sjældent ser, men som findes overalt. Kampagnen sætter fokus på, at kroppen ikke er perfekt med “e”, men pærfekt med “æ”. Fotograf Petra Kleis, der er kendt for sit arbejde i både mode- og kulturverdenen, har skabt de ærlige og nærværende portrætter, som inviterer til refleksion og samtale. Billederne viser, at forskellighed ikke er undtagelsen, men en naturlig del af hverdagen.
Pærfekt Croquis
på Christiansborg
Kropsidealer var på dagsordenen, da vi inviterede digter Caspar Eric, podcastvært Naima Yassin, influencer Ida-Sofie, politikere og andre gæster til "Pærfekt Croqius" i 2025. Vi tegnede kroppe i alle størrelser, former og højde.
Pærfekt ungdomstur
Vi besøger over 45 ungdomsuddannelser og engagerer mere end 11.000 unge i debatten. Turen er støttet af Nordea-fonden.
Pærfekt på Folkemødet og teatre
Vi er både i Folkemødet, teatre i de største danske byer. Er du interesseret i at være med?