Medicinforsøg stoppet pga. manglende effekt

Jane W. Schelde

23. aug 2021

Et internationalt lægemiddelforsøg på patienter med diagnosen ALS, hvor en lille gruppe danske patienter indgik, er blevet stoppet af medicinalvirksomheden Alexion Pharmaceuticals.

Forsøget begyndte i efteråret 2020 og skulle have fortsat til september 2022, men en evaluering af de foreløbige data fra forsøget viser, at lægemidlet ikke har haft den effekt, man håbede. Derfor stopper Alexion forsøget allerede nu.

Store forventninger til medicinforsøget

Medicinen, som blev afprøvet på mennesker med ALS, hedder Ravulizumab og var faktisk et kendt lægemiddel, der allerede var godkendt til brug i Danmark. Medicinen bruges til patienter med en særlig blodsygdom, og forskere mente, at medicinen også kunne give en effekt hos mennesker med ALS.

Man forventede, at medicinen kunne bremse sygdomsudviklingen ved ALS, fordi medicinen var et antistof, der nedsætter aktiviteten i en del af immunforsvaret. Men desværre har det vist sig, at medicinen ikke har haft den ønskede effekt hos patienter med ALS.

I Danmark deltog kun få patienter i lægemiddelforsøget, som blev udført via Aarhus og Aalborg Universitetshospitaler samt Bispebjerg Hospital.

Læs artikel om lægemiddelforsøget (fra januar 2021)

 

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk