Det har været med til at definere mig som menneske, siger Eva Christensen, der i dag bruger sin indsigt i sit arbejde i Muskelsvindfonden
Tre dage før hun fyldte 18 år, kom hun med som frivillig på Grøn Koncert for første gang. På dispensation. Hendes to storesøstre var kræwer, og tre dage efter starten opfyldte hun jo kriteriet.
Det var i 1992 som gymnasieelev, at Eva Christensen meldte sig som frivillig. Et valg, som hun selv kalder det mest skelsættende i hendes liv.
En del af bemandingen
Eva sidder i kørestol, men det har ikke hindret hende i at deltage i de ting, der interesserede hende. Også hjemmefra blev der stillet krav og forventninger til hende. Så for hende var det naturligt at melde sig som frivillig på en koncertplads som Muskelsvindfondens.
”Da jeg blev kontaktet af projektlederen på Grøn Koncert, som havde et problem med min tilmelding, troede jeg, at problemet var min kørestol. Men det var det ikke. Det var min unge alder,” fortæller Eva.
Episoden var et typisk eksempel på holdningen i Muskelsvindfonden.
”Jeg har været frivillig på Grøn indtil 2005, og jeg har aldrig fået fornemmelsen af, at jeg som frivillig skulle have skåneforhold eller var bonusfrivillig. Jeg var en del af bemandingen og blev mødt af samme krav og ansvar som de andre. Sådan var og er kulturen i kræwet. Og det har defineret mig som menneske. Men sådan er det ikke ret mange steder i samfundet. Hvis jeg melder mig ind i f.eks. et orkester – jeg er faktisk en habil pianist – skal vi først igennem og ud over handicapforskrækkelsen. De ser handicappet først. Det sker ikke på Grøn.”
At prøve sig selv af
Netop den tilgang har været med til at forme Eva. Som frivillig blev hun sat til mange forskellige opgaver på koncertpladsen: at optælle penge, at stå i ølbar, være tilknyttet lageret ellert stå for råvarestyringen m.m.
Ingen af opgaverne var noget, hun havde prøvet før, men hun lærte af de garvede kræwer og blev også hurtigt forfremmet til sektionschef.
”Som gymnasieelev og senere lærerstuderende havde jeg ingen forudsætninger for f.eks. at være sektionschef, men jeg var god til dialog med mennesker og kunne rumme at skulle give en upopulær melding til andre.”
”
”Grøn Koncert er ekstremernes legeplads. Du bliver udfordrer i den, du er som menneske. ”
Eva Christensen
i dag handicappolitisk konsulent
Ifølge Eva er der mange mennesker med handicap, som ikke får prøvet sig selv og deres kompetencer af. Så er det svært at mærke sig selv. Også fordi omgivelserne sjældent har nogen forventninger til dem.
”Jeg vil sige, at jeg fik mulighed for at prøve mig selv af på Grøn, fordi mit handicap ikke blev opfattet som nogen hindring. Det lærte jeg af.”
I de første år, da Eva var frivillig på Grøn Koncert, var situationen noget anderledes end i dag. I starten var der ingen hegn om koncertpladsen. Der var kun én scene, man spillede færre koncerter, og de varede i kortere tid, fordi der kun var fire kunstnere på programmet. Måske var det frivillige arbejde fysisk hårdere, fordi de fleste opgaver blev løst med håndkraft, men arbejdsdagen var kortere, fritiden længere, og der var mere tid til både hygge, at lære de andre godt at kende og feste og ikke mindst danne dybe venskaber.
Personlig udvikling og venner
Hvis Eva skal sætte ord på, hvad det har givet hende at være med i kræwet, kommer det hurtigt:
”Min personlige udvikling og hele min vennekreds. Skal jeg flytte eller have malet mit hus, er det en flok frivillige fra Grøn, der træder til. Og hvis jeg vil holde en giga fest, f.eks. når jeg næste år runder de 50 år, så har halvdelen af gæsterne en tråd ind i Muskelsvindfonden.”
”
Mange mennesker med handicap er ikke vant til, at der bliver forventet noget af dem. Men det vokser man af.
Eva Christensen
Ifølge Eva skyldes det stærke netværk blandt de frivillige, som hun igennem årene har arbejdet sammen med på Grøn Koncert, summen af flere ting.
”Det er resultatet af ligningen: fællesskab + løgnehistorier + øl + hårdt arbejde + sange + fest. Det er kulturen i kræwet, der gør, at man som ny bliver taget med ind i fællesskabet og varmen. Det lyder som en floskel, men én gang kræw altid kræw!”
Du kan godt det her
Om den personlige udvikling peger Eva især på én ting.
”Grøn Koncert er ekstremernes legeplads. Du bliver udfordrer i den, du er som menneske. Og det lærer du af,” siger hun og giver et eksempel på noget, hun har taget med i sit civile liv:
”Både i mit tidligere arbejde som medlemskonsulent i Muskelsvindfonden og i mit nuværende arbejde i politisk afdeling forsøger jeg at lære medlemmer at tage ejerskab. ’Du kan godt det her.’ Mange mennesker med handicap er ikke vant til, at der bliver forventet noget af dem. Men det vokser man af.”
Eva vil til enhver tid anbefale unge mennesker at tage frivilligt arbejde. Det er afgørende for et menneskes udvikling at være en del af et fællesskab.
Hun hylder også visionen om plads til forskelle i samfundet. Der er brug for alle.
”Vi misser dem, der har talent for noget, men som måske ikke har haft chancen for at vise det, hvis vi fokuserer på præstationssamfundet og går op i perfekthed. Det er ikke nok at sige til et menneske med handicap, at du er god nok i dig selv. Vi skal finde ind til det, de er gode til og bruge det.”
- 22/06 2023
Grøn betyder mere end økonomi – den tilfører os kant
- 22/06 2023
Hvorfor har Grøn Koncert overlevet i 40 år?
- 22/06 2023
Jeg er mere familiefar på Grøn end konferencier
- 22/06 2023
Vi løfter i flok og passer på hinanden
- 30/09 2020
Grønnere Grøn viste, at frivilligheden kan bære hvilken som helst opgave
