Kommunerne må ikke begrænse nærtstående handicaphjælperes arbejdstid

Jørgen Lenger

29. aug 2012

Som svar på et spørgsmål i Folketinget fra folketingsmedlem Stine Brix fra Enhedslisten har socialminister Karen Hækkerup givet et ganske opsigtsvækkende svar om arbejdstidsreglerne for handicaphjælpere, når handicaphjælperne er ”nærtstående”.

Baggrunden for spørgsmålet var en principafgørelse fra Ankestyrelsen (nr. 113-12), hvor Ankestyrelsen slog fast, at når tilskuddet til BPA udbetales direkte til en nærtstående efter servicelovens § 95, stk. 3, hvor den nærtstående person har arbejdsgiveransvaret og arbejder som hjælper, så kunne kommunen ikke begrænse arbejdstiden til 37 timer om ugen.

Stine Brix ville så vide, om denne vurdering gælder generelt for servicelovens §§ 95 og 96 om BPA.

Socialministeren sendte spørgsmålet videre til Ankestyrelsen, som ganske overraskende har svaret ja:

”En kommune kunne ikke begrænse arbejdstiden for hjælpere i eget hjem til 37 timer om ugen, når det var de nærtstående, der varetog plejeopgaverne. Årsagen hertil er, at nærtstående ikke er arbejdstagere efter EU-reglerne om maksimal arbejdstid”.

De færreste borgere med BPA har ansat nærtstående som hjælpere; men nogle har dog gjort det, f.eks. forældre, ægtefæller eller kærester. I de situationer har det især været hensigtsmæssigt at lade den nærtstående fungere som vikar i tilfælde af andre hjælperes sygdom eller ferie, også selv om vedkommende herved er kommet til at arbejde mere end tilladt efter EU-reglerne. Blandt andet fordi den nærtstående ofte er “lige ved hånden”.

Kommunerne har enten været indifferente over for det eller har decideret lagt snævrere grænser for den nærtståendes arbejdstid end for de øvrige hjælperes arbejdstid. Der er oven i købet eksempler på, at en kommune har afslået at aflønne kæresten, der uden varsel træder til som vikar, selv om kæresten er i boligen i forvejen.

Det viser sig nu, at det må kommunen ikke. Snarere tværtimod.

Kommunerne må naturligvis gerne stille betingelser i forbindelse med bevilling af BPA, men disse betingelser skal være lovlige og relevante. For eksempel må kommunen gerne kræve, at man overholder gældende love og regler, og kommunen må også stille andre betingelser, hvis der er en sammenhæng mellem betingelsen og hjælpens formål.

Kommunen har også helt generelt både ret og pligt til at føre tilsyn, så formålet med at bevilge hjælpen bliver opfyldt.

Men kommunen må ikke bare finde på et eller andet ud af den blå luft, blot fordi kommunen tilfældigvis synes det.

Og kommunen kan altså ikke kræve, at nærtstående, der arbejder som handicaphjælpere, skal overholde EU-reglerne om maksimal arbejdstid.

Ministerens svar i fuld ordlyd kan læses her.