Ny Rammeaftale for Handicapområdet giver håb om en ønsket lovændring. Det fremgår af rammeaftalen, at politikerne vil afsøge mulighederne for en lovændring, som skal gøre det tydeligt, at personlige hjælpere i BPA-ordninger må løse alle de praktiske sundhedsopgaver, som borgeren selv ville have løst, hvis der ikke var en funktionsnedsættelse. Muskelsvindfonden forventer, at en sådan lovændring vil højne livskvaliteten for borgerne, lette det kommunale bureaukrati og fjerne unødvendige fordyrende foranstaltninger fra hjemmesygeplejen
I løbet af de seneste par år har Muskelsvindfonden set en markant og omsiggribende praksisændring. Det fortæller Muskelsvindfondens politiske chef.
– Vi oplever at flere kommuner hævder, at praktisk hjælp til sundhedsopgaver ikke længere kan løses af hjælpere i BPA-ordninger – men i stedet skal løses af kommunale hjemmesygeplejersker. Det betyder at borgerens hjælp bliver langt mere fragmenteret og ufleksibel. Samtidig betyder det ekstra offentlige udgifter. Alle må have interesse i at få det stoppet, siger politisk chef i Muskelsvindfonden Thomas Krog.
En sundhedsydelse kan for eksempel være at hænge pose med sondemad på et stativ, tømme en pose fra et kateter eller finde en Panodil frem. Simple opgaver som ikke kræver sundhedsfaglige eller sygeplejefaglige kompetencer at løse.
Ændringen bunder ikke i lovgivningen
Muskelsvindfonden har ikke tidligere oplevet, at kommunerne har haft svært ved at skelne mellem ’praktisk hjælp’ til sundhedsopgaver, som løses af personlige hjælpere og ’sundhedsydelser’, hvor der at behov for sundhedsfaglig indsats fra den kommunale hjemmesygepleje.
Alligevel ser foreningen en flodbølge af sager med netop det problem selv om der ikke er juridiske begrundelser for ændringen. Samtidig har Social- og boligministeren i et tidligere ministersvar oplyst ombudsmanden om:
”at det er ministeriets vurdering, at hjælp til sundhedsydelser, som borgere uden funktionsnedsættelse selv vil kunne udføre, vil kunne indgå i timeudmålingen i hjælperordningen til en borger med funktionsnedsættelse.”
Kriterier for at personlige hjælpere må hjælpe med sundhedsopgaver
Muskelsvindfonden mener i lighed med ministeriets vurdering, at personlige hjælpere allerede må/skal hjælpe med sundhedsopgaver. Muskelsvindfonden anerkender dog også, at de juridiske rammer for løsning af sundhedsopgaver, er komplekse, fordi de på nuværende tidspunkt skal findes på tværs af forskellige love og bekendtgørelser. Muskelsvindfonden bakker derfor op om en lovændring, som præciserer, at personlige hjælpere skal assistere med sundhedsopgaver.
Hvad arbejder Muskelsvindfonden for?
Muskelsvindfonden arbejder for, at den kommende lovændring gør det tydeligt, at personlige hjælpere også fremover kan assistere med praktiske sundhedsopgaver. Indtil lovændringen er vedtaget, vil Muskelsvindfonden samarbejde med medlemmer og politikere for at stoppe den praksis, som har bredt sig i flere af landets kommuner.
Baggrund for forvirring om praktisk hjælp til sundhedsydelser
Det er uvist, hvad der har forårsaget praksisskredet, men meget tyder på, at miseren er opstået på baggrund af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand som omhandler finansiering af respiratorbehandling i eget hjem. Muskelsvindfonden har set flere afgørelser, hvor kommuner henviser til udtalelsen som begrundelse for at frakende praktisk hjælp lavpraktiske sundhedsopgaver.
Ombudsmanden har dog senest i svar til Folketingspolitiker Karina Adsbøl gjort tydeligt, at udtalelsen fra 2023 ikke omhandler praktisk assistance til sonde, medicin eller lignende. Faktisk går ombudsmanden så vidt som til at beskrive, at udtalelsen ikke siger noget om, hvilken hjælp der kan leveres via BPA-ordningen men kun, hvem der skal afholde udgiften til fortsat i form af respirator i hjemmet. Med andre ord omhandler ombudsmandsudtalelsen ikke sundhedsydelser eller sundhedsopgaver.
Udfordringer med sundhedsopgaver – har store konsekvenser
Muskelsvindfondens medlemmer oplever, at skiftet fra praktisk hjælp fra personlige hjælpere til sundhedsydelser leveret fra hjemmesygeplejen betyder, at de enten ikke kan få bevilget en BPA-ordning, at de får udmålt mindre hjælp i deres BPA-ordninger eller, at de er nødt til at have både personlig hjælper og hjemmesygeplejerske i hjemmet samtidig. Konsekvensen er, at mennesker i stedet for en sammenhængende hjælp leveret af én hjælper, nu skal have langt mere punktvis hjælp fra den lokale hjemmesygepleje.
Det betyder i praksis, at Muskelsvindfonden ser, at praksisskredet medfører at:
- BPA-ordningerne udhules enten ved afslag på – og frakendelse af BPA-ordninger eller reduktion af hjælpertimer i BPA-ordningen.
- Borgernes frihed og fleksibilitet reduceres
- Borgeren stavnsbindes til hjemmet i omfattende tidsrum for at kunne få hjælp fra hjemmesygeplejen
- Det bliver vanskeligere at rekruttere og fastholde hjælpere i BPA-ordninger
- Borgerne får mange forskellige hjemmesygeplejersker i hjemmet
- Borgeren får svært ved opbygge en tillidsfuld relation, hvor hjemmesygeplejen kan oplæres ved den enkelte
Samlet set så oplever Muskelsvindfondens medlemmer, at skiftet til hjemmesygeplejen medfører betydelig ringere kvalitet i hjælpen samtidig med, at de indskrænkes i deres frihed og stavnsbindes til hjemmet.
Læs om Elsebets sag for at få indblik i konsekvenserne af praksisskredet. Elsebet er en fuldt kompetent kvinde med ALS, som stavnsbindes til sit hjem for at kunne få assistance fra hjemmesygeplejen til at hænge sondeernæring på et stativ – en opgave, som hendes personlige hjælpere tidligere har løst uden problemer.
Elsebets sag om sondemad er nået til Christiansborg – Muskelsvindfonden
Gældende regler for hjælpe fra personlige hjælpere
De personlige hjælpere må jf. gældende lovgivning allerede nu løse sundhedsopgaver, når følgende kriterier, er opfyldt:
- Borgere uden en funktionsnedsættelse ville selv kunne udføre sundhedsopgaven
- Borgeren er habil og kognitivt i stand til at træffe beslutninger om egen sundhed
- Borgeren er i stand til at instruere hjælperen i opgaveløsningen
- Arbejdsgiveren (bureau eller borger) vurderer, at hjælperne er kvalificeret til at assistere med sundhedsopgaven
Læs mere om de juridiske rammer for at ufaglærte hjælpere i en BPA-ordning kan hjælpe med sundhedsopgaver som sondepleje, indgivelse af sondemad og medicin
Rammebeskrivelse-for-ufaglaerte-hjaelperes-varetagelse-af-sondepleje.pdf (rcfm.dk)
