Mennesker med handicap oplever alt for ofte, at andre taler til deres hjælpere frem for til dem. En ny kampagne med hashtagget #taltilmig sætter fokus på, at mennesker med handicap føler sig overset og håber at fjerne nogle misforståelser og berøringsangst i forhold til handicap
Når et menneske med handicap oplever, at der bliver talt til deres hjælpere frem for dem selv, giver det en følelse af, at man ikke eksisterer. At man ikke er ligeværdig.
Det fortæller Camilla-Kenya Julendal, der er influencer og har muskelsvind. Hun har igangsat kampagnen med hashtagget #taltilmig sammen med tre journaliststuderende fra TV- og Medietilrettelæggelsesuddannelsen.
Handicaphjælperen måtte vende ryggen til
Camilla-Kenya husker en af de gange, hvor hun oplevede at blive talt hen over hovedet. Hun var på indkøb for at købe noget til sin bil.
– Jeg henvender mig til ekspedienten, som begynder at tale til min handicaphjælper. Konsekvent svarede jeg ham og stillede spørgsmål. Han fortsatte med at tale til min handicaphjælper. På et tidspunkt vender min handicaphjælper ryggen til ham, og jeg taler, men han vælger at gå rundt for at kigge på min handicaphjælper igen, som jo havde vendt ryggen til. Jeg endte med ikke at købe andet end det planlagte, for han ville tilsyneladende ikke sælge til mig. Det var enormt ubehageligt for mig, og måske også for ham, fordi han måske ikke vidste, at han kunne tale TIL mig
Sådan beskriver Camilla oplevelsen på sin Facebookprofil. Oplevelsen har sat sig i hende. Derfor gav det god mening for hende at indgå et samarbejde med tre journaliststuderende for at skabe opmærksomhed om emnet, og for at udrydde nogle fordomme om, at mennesker med fysiske handicap ikke kan tale.
Kampagnen ramte folk
Kampagnen består af en video, hvor en række mennesker med handicap siger ordene: ‘Tal til mig’, og det var et klart budskab, som ramte mange. I hvert fald er opslaget på Facebook blevet delt mere end 1.500 gange med mere end 100 kommentarer og 47,4 tusinde visninger. På platformen TikTok er kampagnevideoen blevet vist mere en 183.900 gange og mere end 32 tusinde har set det på Instagram.
Det kom bag på Camilla-Kenya, at der var så mange, som blev rørt af hendes video.:
– Som udgangspunkt var målet udelukkende at hjælpe de studerende, men min video har fået så meget respons, at det jo gav den vildeste mening. Både borgere, hjælpere, familier, børn, unge, voksne har delt deres erfaringer/oplevelser. Målet blev i sidste ende ikke kun at hjælpe de studerende, men videoen kom ud på det helt rette tidspunkt, og jeg tror på, at den kan være med til at splitte nogle fordomme itu, fortæller Camilla-Kenya.
Jeg vil hverdag belyse, at jeg er et menneske
Camilla-Kenya er meget aktiv på de sociale medier og bruger især TikTok som en oplysningskanal, hvor hun svarer på spørgsmål og viser hverdagslivet med et handicap. Her møder hun mange fordomme og har svært ved at gennemskue, hvad der ligger bag, når et menneske ikke vælger at tale til hende.
– Jeg tænker, at det bunder i uvidenhed. Ellers har jeg ingen anelse. “Hvordan taler man til en i kørestol?” – jeg er et menneske, tænke jeg. “Hvordan taler jeg til et menneske?” – som du lige præcis gør nu. Jeg vil hver dag belyse, at jeg er et menneske. Hverken mere eller mindre – et menneske, det er jeg.
Læs også artiklen om fordomme: ‘Må man sige spasser , perker og bøsse’, hvor to forskere taler om fordomme.
Et udpluk fra de mere end 100 kommentarer på Facebook
“Jeg oplever, at jeg på magisk vis også bliver døv når jeg sidder i min kørestol. Der er simpelthen folk, der råber mig ind i hovedet når de kommunikerer med mig. Eller forældre der pinligt siger til deres små børn, når de stopper op og spørger: hvorfor sidder du i den der, det spørger man ikke om Hvorfor ikke? Det gør ikke ondt på mig at svare det nysgerrige barn, og jeg gør det gerne“
“Det er desværre konsekvensen af, at mange børn er blevet opdraget til ikke, at kigge eller stille spørgsmål til mennesker med handicap. Det bliver hurtigt en varm kartoffel og tit bliver noget IKKE akavet til en enormt akavet situation for alle parter. Godt med lidt fokus på dette problem “
“Jeg har arbejdet med udviklingshæmmede og været udsat for det samme mange gange. At det er mig der bliver spurgt i stedet for den borger jeg ledsagede. F eks. kunne det være hvilken is der ønskedes i vafler. Jeg har altid bedt om at ekspedienten spurgte den borger jeg havde med.”
“Jeg har så prøvet det omvendte. Henvendte mig til den handicappede. Og hans hjælper afbrød og sagde at det ville jeg aldrig få noget ud af. Kikkede på den unge mand, og spurgte ham direkte, om ikke nok vi to ville kunne finde ud af, hvad han gerne ville have. Aldrig har jeg modtaget så stort et smil og et udbrud af direkte glæde. Vi fik en vældig samtale han og jeg, på trods af at hans sprog var minimalt, men “kropssproget” kunne ingen være i tvivl om. Og hans medhjælper fik en næse. Den unge mand fik det han gerne ville. Og jeg stod tilbage varm om hjertet.”
Se opslaget her på Camilla-Kenyas profil på FacebookAndre relevante artikler til dig
- 30/09 2020
Tre veninder tager bladet fra munden og tøjet af for kropspositivisme
- 15/06 2017
Må man sige spasser, perker og bøsse?
- 02/12 2020
Jeg kæmper for at nedbryde had
- 13/06 2017
Hvem ser du?
