ALS er en aggressiv og alvorlig sygdom, der angriber de nerveceller i hjernen og rygmarven, som styrer musklernes bevægelser. Det betyder, at mennesker med ALS med tiden bliver lam i hele kroppen. Udviklingen af ALS er typisk hurtigere end hos andre muskelsvinddiagnoser.
Læs mere herunder
ALS og Sklerose er ikke det samme
Mange tror fejlagtigt, at diagnosen ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose) er det samme som sklerose. Det handler formentlig om navnet, men det til trods er der tale om to vidt forskellige sygdomme med hver sine symptomer og forløb.
Forskellen på ALS og Sklerose
ALS er en nervesygdom, som giver lammelser, der forværres over tid. En del mennesker med ALS får også demens og adfærdsændringer, men langt fra alle med ALS.
Sklerose er derimod en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. Den kan også give lammelser og derudover kan den give føleforstyrrelser, synsnedsættelse, vandladningsforstyrrelser og kognitive problemer.
Muskelsvindfonden arbejder for ALS
Til trods for sammenfaldet i navne har de to sygdomme altså intet med hinanden at gøre, og derfor er der også tale om to helt forskellige patientforeninger.
Mennesker med sklerose skal henvende sig til Scleroseforeningen, mens det for mennesker med ALS er Muskelsvindfonden. Som et supplement til Muskelsvindfonden er også RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM), som har den faglige ekspertise og kan rådgive eller undervise mennesker med ALS.
Besøg RehabiliteringsCenter for MuskelsvindVideoer om livet med ALS
Videofortællinger med Torben og Susanne Mikkelsen, Ina Lüders og søskendeparret Berit og Lea samt mange andre, som har haft ALS tæt inde på livet.
Podcast om ALS
Lyt til tre personer, der er berørt af ALS. Du kan høre Steen, Lone og Mathilde fortælle deres åbenhjertige og levende fortællinger. Vores podcast ligger på Podimo, Buzzsprout og iTunes samt her på siden.
Webinarer om ALS
Vi har afholdt forskellige webinarer, bl.a. om at børn og unge også er pårørende.
Livet med ALS
Find en række artikler om mennesker med ALS og deres pårørende. På siden kan du krydse af om du har ALS eller er pårørende for at få de artikler, som er relevante for dig.