Muskelsvindfondens strategi bygger bro mellem fortid og fremtid. Den står på det, vi som forening blev skabt af og på det, vi tør drømme om.
Den udstikker en retning for, hvem vi gerne vil være i fremtiden, og den indeholder foreningens pejlemærker for, hvordan vi vil skabe plads til forskelle og sikre lige muligheder for mennesker med handicap.
Vores strategi hedder “Mere For Flere”, og folder væsentlige nedslag ud herunder
Find strategien her”
Muskelsvindfondens formål er at arbejde for et godt liv med muskelsvind, og vi tror på, at det bedst kan lade sig gøre i en verden med plads til forskelle.
”
Muskelsvindfondens formål er at arbejde for et godt liv med muskelsvind, og vi tror på, at det bedst kan lade sig gøre i en verden med plads til forskelle.
Forestil dig en verden, hvor det ikke betyder noget, hvordan du ser ud, hvad du kan, og hvad du tror på.
En verden, hvor der ikke bare er plads til alle, men også plads til forskelle. En verden, hvor forskellene er det, der binder os sammen. Det, der gør os stærke. Og en verden, hvor der er fokus på alt det, vi kan, frem for det, vi ikke kan.
Det er den verden, vi kæmper for.
Vi kæmper for dem, der lever med muskelsvind i dag, og for de kommende generationer.
Muskelsvind er ikke bare én sygdom. Det er en fællesbetegnelse for mange diagnoser, som udvikler sig meget forskelligt. Nogle sidder i nerverne. Andre sidder i musklerne. En del af dem konstateres allerede i børneårene, andre senere i livet. Mange forbliver gående. Andre bliver kørestolsbrugere. Ganske få påvirkes kognitivt, men langt hovedparten har udelukkende fysiske funktionsnedsættelser.
Vi kæmper for mennesker, der lever med muskelsvind i dag, og vi kæmper for de kommende generationer. Det gælder ikke kun i forhold til de levevilkår og rammer, samfundet tilbyder, men også i forhold til de nye medicinske behandlingsmuligheder, der konstant udvikles.
Strategi i pdf-format-
1. Vi kæmper for retten til den nødvendige hjælp og støtte
Danmark har længe været et af verdens bedste lande at leve i med muskelsvind. Men det, der har bragt os i verdenseliten, er under stærkt pres. Vi bruger mange kræfter på at forsvare de rettigheder, vi har kæmpet hårdt for at opnå. Unge med muskelsvind har sværere ved at få den hjælperordning (BPA), der gør dem i stand til at tage en uddannelse, arbejde og leve et aktivt fritidsliv som deres jævnaldrende.
-
2. Vi kæmper for retten til den bedst mulige behandling
Behandling er meget mere end avanceret medicinsk behandling. Det er også livsforlængende respirationsbehandling og muligheden for at blive mødt med den nødvendige specialviden når, man møder det danske sundhedsvæsen. Det er at få stillet den rette diagnose og blive mødt med en højtspecialiseret rehabiliteringsplan.
-
3. Vi kæmper for retten til at deltage i samfundet på alle niveauer
Muskelsvindfonden kæmper for retten og mulighederne for, at alle mennesker med muskelsvind kan deltage på alle niveauer i samfundslivet. I uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i fritids- og kulturlivet og i de helt nære relationer. Vi kæmper for størst mulig livskvalitet.
Genveje
-
Find medarbejdere
Vi har en ekspert, som kan svare på dit spørgsmål
-
Presse
Er du på jagt efter en case eller et skarpt synspunkt?
-
Vores organisation
Vi er en forening, som kan bevæge verden.