Frivillig med tryk på både fri, vil og lige
Vi står ikke med hatten i hånden men med arbejdshjelmen på hovedet – eller bandanaen, kasketten, sombreroen, klaphatten. Når vi samler danskerne til oplevelser, samler vi også tusindvis af mennesker bag kulisserne.
Interview med Gitte Valentin, frivilligkoordinator
Hvornår begyndte frivilligheden i Muskelsvindfonden?
Fra dag et! Muskelsvindfonden startede som en græsrodsbevægelse i 1971, og allerede dengang var foreningsarbejdet og alle aktiviteter og arrangementer båret af frivillige kræfter. Da Grøn Koncert blev skudt i gang i starten af 80’erne, var det også de frivillige, der trak i arbejdstøjet. Den første Grøn Koncertturne startede med 40 frivillige, og siden dengang har rigtig mange bidraget frivilligt med deres tid og viden både i foreningsarbejdet og ved arrangementerne. Frivilligheden har udviklet sig helt vildt – ikke kun i antallet af frivillige, men i hele setuppet, som er blevet mere professionaliseret for at sikre det bedste match mellem de mange frivillige og de opgaver, som de varetager. Når vi i dag siger frivillige, tænker vi især på Kræwet, som de frivillige ved vores events og arrangementer kalder sig. Uden dem kunne Muskelsvindfonden ikke afvikle sine arrangementer eller bidrage til at løse opgaver for andre.
Hvad betyder det, at Muskelsvindfondens arrangementer er funderet i menneskers frivillige engagement?
For mig er det en afgørende del af fortællingen om, hvorfor Muskelsvindfonden er særlig og kan det, den kan. Vi er afhængige af, at MANGE fantastiske mennesker stiller deres tid og arbejdskraft til rådighed. Vi oplever gang på gang at lykkes med at skabe store professionelle events baseret på frivillig arbejdskraft, og det er noget at være stolt af. Frivilligheden er en kæmpe maskine, og det giver mig gåsehud, hver eneste gang jeg tænker på, hvor fantastiske Muskelsvindfondens frivillige er.
Hvordan adskiller Muskelsvindfondens frivillighed sig fra andre organisationers?
Muskelsvindfondens frivillige er særlige af flere årsager. Først og fremmest arbejder de flere timer frivilligt, end langt de fleste andre frivillige gør i den branche, som vi navigerer i. Og så er kulturen og fællesskabet blandt Muskelsvindfondens frivillige helt unik og båret af rummelighed og plads til forskelle. Alle frivillige har hinandens ryg og løfter i flok. Både når det er rigtig hårdt, og arbejdsdagene er lange, og når det handler om det sociale og at være en del af fællesskabet. Som frivillig kan man kan komme, som man er, og man behøver aldrig at være nervøs for, om man er god nok, eller om man bliver mødt af fordomme. På den måde er ’plads til forskelle’ ikke bare noget, vi siger. Det er også noget, vi udlever. Ikke alle kan alt, men alle kan noget.
Hvordan ser du Muskelsvindfonden frivilligheden i fremtiden?
I fremtiden er det vigtigt, at vi ikke tager frivilligheden for givet, for den vil være præget af flere konkurrenter, der gerne vil have frivillige, men samtidig vil der være færre, der ønsker at bidrage med frivilligt arbejde. Derfor gør vi vores bedste, så det giver mening og værdi for dem at være frivillig hos os. Fremtiden vil blive præget af generation Z, der bl.a. er motiveret af at arbejde for et formål, at kulturen er rummelig, at den har plads til individuelle ønsker og bæredygtighed. Derfor er det vigtigt, at vi formår at følge med, og at vi lever op til de krav, som kommende frivillige drømmer om. For de frivillige vil, ligesom de har været indtil nu, være helt afgørende for Muskelsvindfonden i fremtiden.
