En fantastisk forestilling om forskellighed
Siden 2009 har Cirkus Summarum omfavnet sit publikum i alle aldre med den eventyrlige fortælling om verdens mangfoldighed, hvor der er plads til mennesker, dyr og figurer i alle former, farver og temperamenter. Og der er stof til historierne i mange år endnu, mener en af de kreative hjerner bag det oprindelige Cirkus Summarum, Birgitte Fredsby.
Tekst af: Nana Balle
Foto af: Agnete Schlichtkrull og Morten Rygaard
Et vidunderligt univers af savsmuld, fjerprydelser, flyvende artister, popcorn og fejende cirkusmusik fra det vildeste orkester. Seje cirkusprinsesser, der både er til strutskørter og styrthjelme. En taltryllende mystiker med borende sorte øjne og et uendeligt langt skæg. En pruttende og bøvsende sørøver med endnu rødere kinder end dem, han tilfører sit publikum. Bamser og bjørne og monstre og andre elskede skikkelser fra barndoms-bagkataloget. Det er bare en brøkdel af de ord, man kan jonglere med, når man taler om Cirkus Summarum.
Det efterhånden legendariske Cirkus Summarum har siden 2009 været en af de store kulturbegivenheder, som Muskelsvindfonden sammen med DR’s Børne- og Ungdomsafdeling (B&U) og DR’s Big Band har tilbudt danskerne, og som samtidig har fungeret som indtægtskilde for fonden. Hundredetusindevis af børn, forældre og bedsteforældre har sommer efter sommer siddet i manegen og indsnuset atmosfæren og den særlige ånd, som præger det helt unikke univers, der forener den klassiske cirkustradition med de figurer og personer, vi kender fra DR’s børnefjernsyn. Men hvordan blev Cirkus Summarum til det kulturelle ikon, det er i dag?
Fra Åh Abe-koncerter til Cirkus Summarum
Kulturkonsulent Birgitte Fredsby har arbejdet med børnekultur hele sit liv, heraf en meget stor del af tiden inden for Danmarks Radio, og hun var med helt tilbage i den spæde start, hvor Cirkus Summarum fandt sine ben.
”Vi i DR havde i flere år samarbejdet med Muskelsvindfonden om de skønne Åh Abe-koncerter, som var bygget op om nogle af tidens hotteste musikere og deres fortolkninger af danske børnesange. Det var skruet sammen som en traditionel musikfestival med en scene og optræden, og det havde rigtig mange gode kvaliteter. Men på et tidspunkt skulle vi alligevel genforhandle samarbejdet mellem DR og Muskelsvindfonden, og så valgte vi i den anledning at gentænke det, fordi vi oplevede, at børnene individuelt havde nogle meget forskellige oplevelser af showet. Nogle havde en fest, mens andre ikke rigtigt kunne se noget eller blev måske væk eller blev kede af det,” fortæller hun.
”Derfor besluttede vi os for, at det nye, vi skulle lave, skulle være noget, hvor gæsterne kom ud med en fælles oplevelse og den samme fortælling, lige meget om du var tre år eller var en bedstemor. Og der lå cirkusformatet lige til højrebenet. Godt nok vidste vi ikke ret meget i B&U om at drive cirkus, men i bedste B&U-stil tænkte vi, at så var det bare cirkus, vi legede!”
Man kan nå hele følelsesregistret rundt
Det blev altså den klassiske cirkusforestilling, der endte med at blive ramme for projektet. Og det var der mange fordele i, mener Birgitte.
”Alle har en eller anden forestilling om, hvad cirkus handler om, og de fleste kan godt identificere sig med enten en sjov klovn, en flot cirkusprinsesse eller en modig artist – eller en af de mange andre figurer i cirkusset. Og cirkus byder også på alle genrer af underholdning, både det store pompøse, grinet over klovnen og gyset over, om trapezkunstneren forhåbentlig ikke falder ned. Så man kan nå hele følelsesregistret rundt på en forestilling.”
Cirkusforestillingen viste sig også at være den perfekte ramme for samarbejdet mellem DR og Muskelsvindfonden, da kerneholdet omkring projektet satte sig sammen. Det bestod udover Birgitte af Muskelsvindfondens direktør for indsamlingsafdelingen, Theis Petersen og fra DR børnevært Signe Lindkvist og lederen af DR’s Big Band Chris Minh Doky.
”Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville fuldstændig det samme med forestillingen. Vi er jo hver især, som organisationer, sat i verden med forskellige opgaver, men alligevel pegede vores formål i samme retning, nemlig at stimulere børn og styrke deres verdener, hvad enten de havde særlige behov eller ej. Så vi fandt enormt hurtigt en fælles tillid til og tryghed i, hvad vi ville med projektet.”
Plads til alle trods forskelligheder
Cirkus Summarum var et hit fra den første dag. Med en knivskarp, fræk og sjov Rasmus Bjerg, fyldt med gøgl og alvor, som cirkusdirektør med høj hat og attitude. Og perlerækken af andre DR-personligheder i manegen er blevet lang hen over årene. Signe Lindkvist med power og glamour, Jacob Riising med skæg og fjol, og i de seneste år seje Motor Mille, den kloge Hr Skæg, syngende Silja med briller, æblekinder og nørdede interesser for fx rollespil, og den grænseoverskridende Onkel Reje med ølmave, klamme vitser og (tomme) trusler om ’nossehug’ til folket – blandt mange andre. En vidunderlig broget skare, som med deres humor, fejl og mangler giver de fleste børn – og voksne – noget at spejle sig i. Og det er en pointe i sig selv, fortæller Birgitte.
”Cirkus Summarum har altid lænet sig op ad den nordiske børnekultur, meget inspireret af Astrid Lindgren, hvor der er plads til alle trods forskelligheder. Og det giver jo særlig god mening med Muskelsvindfonden som partner – fondens fortolkning af Plads til forskelle i børnehøjde er jo, at ’Det er sjovt, når alle er med’. Det handler om det kompetente barn med barnets styrker og svagheder, og den historie har både været underliggende i fortællingerne og helt eksplicit, for eksempel i et af stykkerne, hvor hovedpersonen var en pige, der var dværg. Hun var nok mindre end de fleste børn i teltet – men kom med en kæmpe styrke. Og sådan gav vi også styrke til forskellighederne.”
Man bliver lidt klogere på livet
Birgitte ser mange forklaringer på, hvorfor forestillingerne har været tilbagevendende tilløbsstykker gennem alle årene.
”Historierne bag numrene har være superfede – både på falde-på-halen-måden men også sådan, at man er blevet lidt klogere på livet eller hinanden – eller på emner som venskaber eller rummelighed. Det har også været enormt vigtigt at engagere gæsterne i forestillingen, så de ikke bare var passive tilskuere – hvad enten de skulle råbe eller synge eller der skulle hives en fjollet far på scenen. Det viser jo også, at showet og de optrædende bare ikke kan undvære publikum – du kunne ikke gøre det samme på TV.”
”Det, med den helt enestående nordiske børnekultur, tror jeg også, betyder noget, for det taler virkelig til, hvem vi er. Det handler både om de meget direkte hilsener til Astrid Lindgren, hvor man har hejset en ’Ida’ op i flagstangen, eller når orkestret spiller nordisk musik. Men det er også noget med den særlige frimodighed, vi hylder – hvor artisterne kan være frække og kan optræde i kæmpestore nøgen-kostumer eller prutte og bøvse, som de vil.”
”Og så tror jeg også, at hele forestillingen taler til alle folk på tværs af aldre. Der er den helt oplagte børnehumor – men der er også lige et par underforståede grin og flabetheder til forældre og bedsteforældre en gang imellem, som nok ryger under børneradaren. Heldigvis.”
Cirkus Summarum har en rolle at spille i fremtiden
I dag er Birgitte ikke længere en fast del af Summarum-teamet, men giver stadig lejlighedsvis efterkritik på de nye forestillinger. Alligevel har hun – forståeligt – en holdning til, hvad der skal til, for at Cirkus Summarum skal holde sig relevant i fremtiden.
”Jeg tror helt sikkert på, at Cirkus Summarum har en rolle at spille i fremtiden. Forestillingen er en skøn sanseoplevelse, så det vil være tosset at smide det format væk. Men det er klart, at børnekulturen i dag er noget anderledes end da vi begyndte. Der er hård konkurrence fra streamingtjenester og YouTube, hvor indhold og tempo er noget anderledes, end på Ramasjang og Minisjang. Børnene er yngre og yngre, når de ryger ind på deres eget, individuelle digitale spor. Men omvendt ved vi, at familierne sætter stor pris på at have fællesoplevelser, og det er det, en live forestilling kan. Og i den forbindelse skal vi huske, at de nye forældre i dag selv er af den generation, der er vokset op med mange af figurerne fra Ramasjang! Så dér er der fuld plade på genkendelse.”
”Jeg tænker i den forbindelse også, at Cirkus Summarum måske skal gentænke sine målgrupper lidt. Med den måde, som børnekultur udvikler sig på i dag, er der altså stor forskel på, om du er lille, midt imellem eller ved at være et stort barn, og det afspejler introduktionen af Minisjang for de mindste jo også. Så måske skulle man overveje flere typer forestillinger, hvor en af dem er til de mindste i et kortere format, og hvor man kan gå lidt til og fra, hvis opmærksomheden svigter lidt. Og så kunne tyngden i forestillingen være lidt større til de ældre børn.”
Et partnerskab med fælles værdier
Noget, Birgitte dog slet ikke er i tvivl om, er partnerskabet mellem Muskelsvindfonden og DR. ”Begge parter hviler på et fælles, solidt værdigrundlag, der ikke lige blev fastlagt i går. Og partnerskabet har været et meget lykkeligt ægteskab helt fra begyndelsen. Men som i ethvert ægteskab er det en god ide lige at sætte sig ned og tale fremtiden igennem en gang imellem. Det er jo også med til at bevare værdien i parforholdet.”
