Konferencen om hjælperordning BPA i marts 2022 på Christiansborg var endnu et skridt i den rigtige retning, mener Muskelsvindfonden
Sjældent var der set så mange kørestolsbrugere på een gang i Landstingssalen, og det gjorde indtryk på politikere og Folketingets formand. Dagen var vigtig for mennesker med handicap, fordi den ordning, som er essentiel for at leve et selvstændigt liv med sit handicap, nemlig BPA-ordningen, var til debat på en konference arrangeret af LOBPA og Enhedslisten.
Konferencen på Christiansborg var en positiv oplevelse, og det var der tre grunde til ifølge Muskelsvindfondens politiske chef Thomas Krog: ” For det første viste det massive fremmøde af politikerne, at vi ikke taler om enkelte problematiske sager, men et alvorligt og helt generelt problem. Hjælperordningen fungerer i øjeblikket ikke efter hensigten. Thomas Krog Politisk chef, Muskelsvindfonden
– For det første viste det massive fremmøde af politikerne, at vi ikke taler om enkelte problematiske sager, men et alvorligt og helt generelt problem. Hjælperordningen fungerer i øjeblikket ikke efter hensigten. For det andet var de politiske udmeldinger i slutningen af konferencen et vidne om, at politikerne har forstået situationens alvor. For det tredje kom der ikke blot frustrationer, men også en række konstruktive forslag til, hvordan vi får genoprettet verdens bedste handicapkompenserende ordning, BPA-ordningen.
Formand: Vi står sammen
Formanden for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, er enig: ” Jeg har aldrig set så mange mennesker i kørestol samlet på Christiansborg på een gang, og alene det understreger, at vi står sammen i den her kamp Simon Toftgaard Jespersen Formand, Muskelsvindfonden
– Det var helt fantastisk at mærke, hvordan vi på tværs af handicaporganisationer, interesser og politiske skel stod sammen om, at BPA-området er på vej ud over kanten. Jeg har aldrig set så mange mennesker i kørestol samlet på Christiansborg på een gang, og alene det understreger, at vi står sammen i den her kamp, der betyder alt for mange menneskers liv og hverdag.
Muskelsvindfonden hjælper med løsninger
Politisk chef Thomas Krog fortæller, at konferencen har bidraget til Muskelsvindfondens videre arbejde:
– Konferencen har været et skridt på vejen, men vi er slet ikke i mål. Derfor er Muskelsvindfonden nu i gang med sammen med samarbejdspartnere på tværs af handicaporganisationer at hjælpe politikerne med konkrete og overkommelige løsninger. Løsninger, der enten kan blive en del af en reform eller en del af finanslovsaftalen 2023.
Læs mere om Muskelsvindfondens løsningerAndre relevante artikler til dig
- 31/01 2017
Ankestyrelsen: BPA-ordning kan ikke bare fratages
- 08/04 2015
En stor hjælp at få en BPA-ordning
- 23/05 2017
Endelig: Opsættende virkning ved forringelser af BPA
- 16/11 2017
Julies kamp: ”Er det et liv?”