Folketinget indfører nye regler fra 1. januar 2018
Igen og igen har Muskelsvindfonden og andre handicaporganisationer påpeget det urimelige i, at borgeren betaler prisen for en forkert kommunal afgørelse, selvom Ankestyrelsen underkender kommunen og giver borgeren medhold i en ankesag.
Hvis kommunen for eksempel forringer eller helt fratager borgeren sin BPA-ordning, træder forringelsen typisk i kraft med det samme eller ret hurtigt, også selv om borgeren klager til Ankestyrelsen. Når borgeren herefter får medhold i, at kommunens afgørelse var forkert, har borgeren måttet gennemleve en periode med ringere hjælp, mens kommunen står tilbage med en økonomisk gevinst som belønning for sin fejl.
I en tid, hvor incitamentsstyring mere og mere indgår i det politiske tankesæt, har alle andre end kommuner og skiftende socialministre undret sig over, at kommunerne på den måde har et incitament til at træffe forkerte afgørelser. I tidens løb har mange mennesker, ikke mindst med muskelsvind, været udsat for alvorlige afsavn.
Men i næste uge vedtager Folketinget nye regler, og de træder kraft den 1. januar 2018.
Et forslag fra Dansk Folkeparti – og et andet fra socialministeren
For et år siden fik Dansk Folkeparti flertal i Folketinget for et forslag om, at i disse tilfælde skal en klage til Ankestyrelsen have opsættende virkning, så kommunens forringelse først skal effektueres, når Ankestyrelsen har taget stilling til sagen.
I forbindelse med forskellige ændringer af serviceloven, som Folketinget lige nu er ved at lægge sidste hånd på, foreslog socialminister Mai Mercado imidlertid en anden konstruktion, som går ud på, at ved forringelser eller bortfald af nogle bestemte ydelser, blandt andet BPA, så skal kommunen give borgeren en varslingsfrist på 14 uger, som er den tid Ankestyrelsen mener at skulle bruge til at behandle en eventuel klage.
Den løsning var Muskelsvindfonden egentlig ganske godt tilfreds med – lige indtil socialministeren skrev som svar på et spørgsmål fra folketingsmedlem Karina Adsbøl, at borgeren trods varslingsfristen straks skal gå i gang med at afskedige hjælpere osv.
Muskelsvindfonden skrev derfor til Folketingets Socialudvalg, at så er vi sådan set lige vidt, for så er der al mulig risiko for, at borgerens hjælpere i mellemtiden har fundet nye jobs, så man skal opbygge et helt nyt hjælperhold – og derfor vil borgeren fortsat blive påført ulemper, selv om det er kommunen, der har begået fejlen.
Vores henvendelse blev de følgende dage fulgt op af tilsvarende henvendelser fra Dansk Handicap Forbund, Spastikerforeningen og Ulykkespatientforeningen.
Det bedste fra begge forslag
Både socialminister Mai Mercado og Folketingets Socialudvalg lyttede til argumenterne, og ministeren har nu fremsat et ændringsforslag, som betyder, at hvis man klager over afgørelsen, så skal man først begynde at afvikle sin hjælp efter varslingsfristens udløb.
I bemærkningerne til ændringsforslaget skriver socialminister Mai Mercado blandt andet:
“Borgerne behøver dermed f.eks. ikke at påbegynde afviklingen af en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96, herunder opsige hjælpere, mens klagesagen verserer i Ankestyrelsen.”
På den måde forener Folketinget nu det bedste fra begge forslag.
Glæde i Muskelsvindfonden
Ministerens forslag og bemærkningerne hertil er naturligvis blevet modtaget med begejstring i Muskelsvindfonden.
– Vi kan ikke rose socialministeren og socialudvalget nok for det gode initiativ, der ligger i præciseringen bag forslaget til serviceloven. Ministeren og udvalget udviser en menneskelig omtanke og omsorg for de borgere, der står i en klemt situation og venter på en afklaring. Med dette udspil vil de slippe for den unødige stressfaktor i ventetiden, og det er vi meget taknemmelige for i Muskelsvindfonden, siger Muskelsvindfondens formand, Lisbeth Doktor.
Den nye regel om varsling og opsættende virkning gælder i øvrigt ikke kun for BPA-ordninger men for eksempel også ved frakendelse/forringelse af bilstøtte og tabt arbejdsfortjeneste til forældre der har børn med handicap.
